Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.04.1921, Side 16

Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.04.1921, Side 16
14 VI. Jeg anførte for, at en lærd havde gjort gældende, at en saga var ren digtning. En anden (hollandsk) lærd har halv- vejs gjort nar ad dem, som først og fremmest sporger om en sagas historiske betydning. En Islænder har aldrig kunnet falde på at sporge derom, han har aldrig draget den i tvivl. Han har altid betragtet indholdet som uforfalsket historie. Det kan man dog ikke nutildags gore, uden at hver saga er undersøgt i forvejen, såvidt det lader sig gore. Her står man da ved det meget drøftede og meget vanskelige spors- mål: sagaernes historiske pålidelighed. Mod denne har man haft adskilligt at indvende, bl. a. almindelige betragtninger af følgende art: for det første er afstanden i tid så stor, at det er lidet tænkeligt, at mindet om så gamle begivenheder kunde holde sig, ialfald ikke ufor- andret eller uforvansket; der var ingen tidsregning at støtte sig til, derfor kunde begivenhedernes rækkefølge let komme i uorden; dernæst kunde en fortæller let sætte sin egen farve på fortællingen, sin egen opfattelse af begivenhederne og personerne osv.; og endelig er der bevislig urigtigheder i fremstillingen, urigtigheder, som man kan bevise ved udenlandske, tilforladelige kildeskrifter. Desuden er der uoverensstemmelser mellem sagaer indbyrdes, mellem prosa og vers i en saga. Alle disse betragtninger og indvendinger lader sig høre. Men der kan til gengæld siges meget imod dem, der afkræfter dem og især begrænser dem indenfor visse ret snævre grænser. Hvad afstanden i tid angår, så gores denne ofte meget storre end den var eller behøvede at være. Fra det 10. årh. af og til de frode mænd er der kun godt og vel 100 år og der behøves ikke flere end 2 til 3 led til at bevare og forplante overleveringen. Jeg minder om et enkelt talende eksempel, som sikkert ikke helt har været enestående. Are frode (d. 1148) havde sin viden om Olaf d. hellige fra en Islænder samtidig med ham og som selv kendte ham personlig og havde været hans handelsfælle. Så heldige har nu ikke alle været. Men selvom det ikke var tilfældet, var forskellen ikke så stor, og

x

Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter
https://timarit.is/publication/1302

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.