Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.04.1921, Qupperneq 17

15
de fleste af sagaerne beror, som sagt, på de frode mænds
samlinger ved 1100.
Anderledes måtte sagen stille sig for dem, der mente, at
sagaerne var skrevne først ved og efter midten af 13. årh.
Men dette er en ganske uholdbar mening.
Det er rigtigt, at der ingen tidsregning var at støtte sig til.
Annaler kendtes, mærkeligt nok, ikke på Island, uagtet de
allerede i 12. årh. var kendt i Danmark f. eks., forend sent
i 13. årh. Men den logiske årsagssammenhæng imellem
begivenhederne var en udmærket ledestjærne; dens naturlighed
må være en betydelig borgen for, at den er rigtig opfattet.
Der kan findes fejl i en saga, sammenlignet med en anden,
således at begivenhederne gores ældre eller yngre i den; i
enkelte tilfælde har man taget fejl af de udenlandske regerende
fyrsters navne, der nævnes i forbindelse med isl. personer
eller begivenheder. Der findes fejl i beskrivelsen af begiven-
heder og kampe, der fandt sted udenfor Island, f. eks. i
skildringen af det beromte Brianslag ved Clontarf 1014 i
Njåla; her har man irske kilder til sammenligning. Men her
må man huske på, at der er tale om begivenheder udenfor
Island, udenfor Norden. På den anden side findes der i
skildringen så meget rigtigt, at det egenlig kun er beundrings-
værdigt. Alt dette må undersøges i enkeltheder.
Et ganske godt prøvemiddel er forholdet mellem vers og
prosa, ikke hvor der er overensstemmelse tilstede, men hvor
det modsatte er tilfældet. Der findes eksempler på dette,
og da er det givet, at hvor der findes uoverenstemmelser, er
det prosaen, altså sagaen, der er urigtig eller mangelfuld1).
Det må indrommes, at dette findes ikke sjælden, især at
verset har noget mere end prosaen: overleveringen har således
glemt noget; derfor behøver det ikke at være galt, hvad den
indeholder, undt. hvor der er en direkte modsigelse tilstede.
For sagaernes pålidelighed kan i almindelighed anføres: den
forholdsvis korte tid mellem begivenhederne og optegnelsen,
*) Om hele denne sag kan jeg henvise til min afhdl. i Aarboger f. nord. oldkh. 1912.