Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.04.1921, Qupperneq 22

20
personer. De er sagnskikkelser, fra fjærne tider og fjærne
lande, de måtte få et ensartet idealpræg — og det er det
de har.
Ikke således med sagaens personer. Her er det modsatte
tilfældet. Her er der lutter skarpt afprægede, individuelt
opfattede, realistisk tegnede personligheder. Ikke én karakter
er den anden lig. De er som grebne ud af det virkelige
liv, som de gik og stod, med deres dyder og lyder. Det
samme gælder også handlingerne, begivenhederne, også de er
individuelle — konflikterne.
VII.
Jeg vil vise dette ved at gennemgå personerne i en enkelt
af de mindre sagaer, Gislasaga.
Hovedindholdet af denne saga, som jeg stiller blandt de
ypperste, er følgende.
Gisle Sursson er en nordmand, der på grund af ufred og
drab måtte flygte fra Norge til Island, efter den egenlige
landnamstids afslutning. Familjen bestod af 3 søskende, Gisle
og Torkel, og Tordis, der var den egenlige årsag til at det
gik så. Hun havde nogle erotiske forbindelser og var ikke helt
fri for at være hvad man kalder lidt „letpåtå11. Efter at
være kommen til Island bliver brødrene gift, Gisle med Aud.
en datter af en Véstein og søster til en af samme navn,
Torkel med en Asgerd, og Tordis med Torgrim, hvis slægt
er velkendt fra en anden saga; hans broder var Bork d. digre.
Alt kunde se ud til lykkelige forhold og venskabeligt samkvem
mellem familjerne, men det skulde gå anderledes.
På et forårsting foreslog Gisli, at de alle 4 (Gisli, Torkel
Véstein og Torgrim) skulde indgå fostbroderskab. Men da
det kom til stykket, trak Torgrim sig tilbage, det var Véstein,
han ikke vilde have med at gore, uden at det er ganske klart,
hvad grunden var dertil. Man kunde gætte på, at der havde
været noget erotisk mellem Véstein og Torgrims hustru>
Gisles søster, hvortil der dog ikke findes nogen hentydning.