Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.04.1921, Síða 23

21
Snarere var det Torkels skyld. Det fortælles lidt senere i
sagaen, at. Torkels hustru og Aud Gisles hustru engang sad
ude i solskinsvejr og syde. Og så kom de til at snakke på
kvindevis og drille hinanden. Det fremgår af samtalen, at
Torkels hustru tidligere havde syntes godt om Véstein, Auds
broder. Torkel var hjemme den dag og var så lav, at han
ubemærket lyttede til denne samtale. Ifølge sagaen kunde
det se ud, som om han nu først fik dette at vide, men det
er dog noget, hvorom et rygte tidligere uden tvivl har ek-
sisteret, og som han har kendt. Han var vist skinsyg på
Véstein og havde ikke megen tiltro til sin hustru. Herved
karakteriseres han ret godt. Men da han ikke selv har villet
slå Véstein ihjæl, har han fået ham sværtet hos sin svoger,
Torgrim, og bevæget ham til at slå Véstein ihjæl, hvad
Torgrim også gor en nat på Gisles egen gård; drabet var
mord (snigmord). Nu var Gisle stedt i en vanskelig stilling;
ban var ikke i tvivl om sagens sammenhæng. Men han skulde
hævne sin svoger på sin anden svoger. Det var den pinlige
vanskelighed; han havde Véstein og sin hustru så kær, at
ban ikke et ojeblik var i tvivl om sin pligt, nemlig hævne
ham. Han dræber så Torgrim på en lignende måde som
denne havde dræbt Véstein. Det er overmåde karakteristisk,
bvad' der fortælles herom. Noget efter røbede Gisle sig som
drabsmanden i et vers, som hans søster hørte og tydede, og
så blev Gisle domt fredløs. I 13 år lever han i sin fredløs-
bed, efterstræbt af sine fjender, men altid støttet af sin tro-
faste, uforfærdede hustru, selv altid frejdig, men dog plaget
af ildevarslende dromme. Han var digter, og sagaen har
bevaret flere af hans vers, der netop tildels er udtryk for hans
dromme og de følelser, som disse måtte bevirke. Han levede
°fte i den frygteligste ensomhed og spænding, hans hustru
kunde ikke altid være i hans nærhed. Man kan udmærket
forstå hans sjælelige tilstand og han er udmærket konsekvent
skildret; snarrådig i hver fare og frygtløs var han.
Engang da han blev forfulgt af sine fjender og var meget
farlig stedt, fandt han på et råd, der var meget snildt. Han