Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.04.1921, Side 27

25
havde fortalt Ref, hvad der var forefaldet, bad han ham om
hjælp; „de vil komme her straks, og der er ingen tid at
spilde, men hjælperne er få.11 „Jeg stiller det vilkår for
hjælpen11 sagde Ref, „at jeg ene skal råde, og du skal for-
holde dig rolig11. „Det vil jeg da love“, sagde Gisle, „og
jeg vil ikke gå et skridt længer11. „Så gå nu ind11, sagde
Ref, og de gjorde så. Da sagde Ref til Alfdis: „Nu vil
jeg skaffe dig en anden sengekammerat11, hvorpå han tog
alle sengklæderne ud af sengen, og sagde til Gisle, at han
skulde lægge sig ned i halmen, og lagde sengklæderne oven
på ham, og oven på dem lægger nu Alfdis sig. „Og bliv
nu liggende der11, sagde Ref, „hvad der så sker11. Derpå
bad han Alfdis at være så ond og så gal som hun kunde, og ikke
spare på at sige alt det onde, der faldt hende ind, hverken
pa forbandelser eller skarnsord, „men jeg11, sagde han, „vil
give mig i tale med dem, og foje mine ord som mig synes."
Da han nu atter kom ud, så han nogle mænd komme, nemlig
Børks ledsagere, otte tilsammen. Børk derimod var bleven
tilbage ved Forså; de skulde gå did for at lede efter Gisle
°g gribe ham hvis han var der. Da Ref nu spurgte dem
°m tidende, svarede de: „Ikke andet, end hvad du vel
allerede har erfaret; ved du noget om, hvor Gisle er bleven
af, og er han ikke kommen her?11 „Hverken11, svarede Ref,
»er han kommen her, ikke heller vilde det have været andet
end ufærd for ham, hvis han havde forsøgt det; jeg ved ikke,
hvor troligt I vil finde det, at jeg lige så gerne som nogen
af eder vilde dræbe Gisle, og jeg har så meget vid, at jeg
kan skønne, jeg burde gøre meget for at få en sådan mands
bistand, som Børk er, og hans ven vilde jeg gærne være.11
De spurgte, om han havde noget imod, at de ransagede ham
og hans gård. „Nej“ sagde Ref, „det må I gærne, ti så
ved jeg, at I så meget omhyggeligere vil lede på andre
steder, når I ved for vist, at han ikke er her, går kun ind
og søger det bedste I kan!“ De gik ind, og da Alfdis hørte
deres stoj, spurgte hun, hvad det var for en uforskammet
larm, og hvad det var for nogle gale mennesker, der således