Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.04.1921, Síða 28

26
gjorde larm hos folk ved nattetide. Ref bad hende holde
sig i skindet, men hun lod det alligevel ikke mangle på det
ene skældsord efter det andet, og rakkede dem således til at
de ikke såsnart skulde glemme det. Ikke desmindre ransa-
gede de, men mindre omhyggeligt end de ellers vilde have
gjort, hvis de ikke havde været udsatte for sådanne ukvems-
ord af husfruen. De gik derpå atter bort, uden at have
fundet noget, og sagde bonden farvel. De kom nu tilbage
til Børk, ilde tilfredse med deres færd; de tyktes at have
lidt megen skam og skade, uden at have udrettet noget.
Rygtet herom udbredte sig nu over herredet, og folk syntes,
det var gået nu som altid før, at de vare komnetilkort medGisle.“
Det kan være, man har rigtig godtet sig over den historie
i egnen.
Alle de her antydede begivenheder er ligeså mange og
fortræffelige eksempler på begivenhedernes individualitet.
Hverken personerne eller begivenhederne ligner nogen
anden sagas, og indbyrdes er de således alle hinanden ulige.
Således kunde hver eneste saga gennemgås med selvsamme
resultat — alle personer og begivenheder lige særtegnede,
med præget af at være grebne ud af livet, men ikke af at
være digtning med faste typer. Det kan ikke nytte at hen-
vise til forskellige forfatter- eller — om man vil — digter-
individualiteter. Det er livets brogede mangfoldighed,
der her kommer til syne, i al sin virkelighed og realisme.
Muligt, at overleveringen har støbt de enkelte personlig-
heder i en lidt skarpere form, ligesom markeret den eller
den fremherskende egenskab, men grundtrækkene er derfor
de oprindelige helt igennem.
Således og ikke anderledes mener jeg, er forholdet rigtigst
at opfatte.
Det samme gælder begivenhederne, som de er fortalte.
VIII.
Jeg skal slutte med et par bemærkninger om saga-
skrivningen i den følgende tid.