Det Nye Nord - 28.05.1919, Blaðsíða 4

Det Nye Nord - 28.05.1919, Blaðsíða 4
Side 226 DET NYE NORD 28. Maj 1919 trang, og det maa indrømmes, at den foran Tea- trenes Billetkontorer sammenstuvede Menneskemængde beviser — bortset fra et stort Antal Videreforhandlere — Folkets Modtagelighed for æstetisk Berigelse, saa meget mere som det herskende Diktatur ivrigt vaager over, at Masserne faar det bedste at se. Saaledes er det tidligere Budapests yndede private Operetter ind- skrænket paa Bekostning af de klassiske Værker, blandt hvilke »Cornevilles Klokker« synes at kunne glæde sig særligt ved Magthavernes Sympati. Paa Skuespillets Omraade er det Klassikerne, der domi- nerer. Schillers »Kabale og Kærlighed« ses Side om Side med Shakespeares »— As you like it« paa Na- lionalteatrets Plakat. Noget anderledes forholder det sig med de uund- gaaelige Billedteatre, hvor Monarker, Aristokrater og andre Overklassen tilhørende Personer fremvises i den foragteligste Belysning. Men i det hele maa det siges, at Budapest aldrig har budt paa en saa uangribelig Kunstnydelse som nu, da endelig private Ledere fuld- stændig er udelukket, fordi det socialistiske Teater ikke behøver at have Kassebekymringer. Men Kulturreformerne har ikke været lige heldige paa alle Omraader. Indenfor Skolevæsenet, der har været udsat for omvæltende Indgriben fra Bolshevik- regeringens Side, konstaterer man Udryddelsen af Religionsundervisningen (Bela Kun er Jøde); den er blevet erstattet med naturvidenskabelig og social Undervisning. Det er tilvisse saare simpelt, naar man kun skelner mellem naturvidenskabelig Sandhed og religiøse (0; kristelige) Løgne i Sammenhæng med ligesaa absolutte Modsætninger som de Udbyttede og Udbytterne. Sociologi og Naturvidenskab skal ogsaa udgøre de fornemste Undervisningsfag ved Folke- universitetet, indenfor hvilket de har faaet anvist Husrum i det fuldstændigt afskaffede juridiske Fa- kultet. De akademiske Titler er upopulære, og Doktor- graderne er afskaffede med Undtagelse af den medi- cinske; dermed er Demokratiseringen indført i Viden- skaben. Man har Eksempel paa, at Stenhugger Garbai egenhændig paa et Dokument har strøget en Dr. phil.- Titel. Kunstens Udøvere kommer man i Møde paa den Maade, at deres Indtægter i Lighed med hvad der finder Sted indenfor beslægtede Erhverv, som Opfin- delser, Journalistik o. s. v. ikke begrænses til en fast maanedlig Sum. Ogsaa fremragende Læger er der tilstaaet en saadan Begunstigelse, men iøvrigt anviser man hver Læge et Omraade, hvor han uden særlig Betaling maa arbejde seks Timer i Døgnet. Spørgs- maalet, om hvorvidt han udenfor denne Tid er be- rettiget til fri Virksomhed, er et af de mange Pro- blemer, som endnu ikke har fundet sin endelige Af- gørelse af det improviserede Styre. Da dette nu allerede igen er styrtet, bliver Løsningen af de bolshevikiske Gaader i Ungarn ikke opklaret denne Gang, men Forsøgene har alligevel dens Interesser som en Forsmag paa, hvad man kan vente sig af godt og ondt, naar de genoptages, hvilket man ialt- fald endnu en Tid lang maa være forberedt paa. U. PRINCIPPERNE FOR ET FOLKE-FORBUND Frihed og Lighed. — Universalisme og Individualisme. I. Striden om Afstemningen i Sydslesvig aabenbarer paa iøjnefaldende Maade, hvad der er Grundskaden i de bestaaende Statsorganisationer. Man opponerer imod, at Afgørelsen af den nye Græn- ses Beliggenhed skal træffes blot paa Grundlag af Af- stemning og hævder, at dansk-nationalt Sindelag skal være en Forudsætning for Godkendelse af en Stemmeaf- givning til Fordel for Danmark. Man vil altsaa »ran- sage Hjerter og Nyrer«; Afgivelse af Stemme er ikke nok. Og det er i en Tid, der vil paastaa, at den har sat Samvittighedsfriheden i Højsædet! — »Danmark skal kun være for Danskere,« siges der. Men det strider dog mod de elementære Frihedsprincipper, at man vil fore- skrive Mennesker bestemte Opholdssteder eller bestemte Tilknytninger — eller udelukke dem fra bestemte saa- danne paa Grund af deres Sindelag, eller at det offent- liges Holdning overfor dem paa nogen Maade skal gøres afhængig af deres Sindelags Beskaffenhed. Netop det, at man vil give dem forskellig Behandling efter deres forskellige Sindelag gør det imidlertid yderst vanskeligt for ikke at sige umuligt at komme til Klarhed over, hvorledes deres virkelige Sindelag er. Ønsker man, at et Menneske skal vise sit sande Sindelag uden Tilsløring, saa maa man først og fremmest drage Omsorg for, at han ikke vil kunne have nogen væsentlig Fordel ved at dølge sit sande Væsen; man maa gøre ham saa frit- stillet, at han hverken har Udsigt til Fordele eller trues af Farer, eftersom han tilkendegiver det ene eller det andet Sindelag. Man kan gaa ud fra, at det virkelig op- rigtige Sindelag, som maa antages at komme for Dagen hos saa godt som ethvert Meimeske, i det Øjeblik ingen Fordelshensyn kan være bestemmende for Arten af hans Meningstilkendegivelser, saa godt som altid vil være et naturligt og fornuftigt Sindelag, der ikke — hverken direkte eller ved sine Konsekvenser — kan paa- virke nogen uheldigt, og at det, hvis det i k k e er natur- ligt og fornuftigt, da let vil kunne erkendes som daarligt og derfor ikke virker smittende paa nogen, hvad det hel- ler ikke vil kunne, hvis det kun er fomuftbegrundet i en ejendommelig Individualnatur. For det andet maa det antages, at intet som helst Udslag af Ytringsfriheden vil kunne indvirke skadelig paa andre, der har den samme

x

Det Nye Nord

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Det Nye Nord
https://timarit.is/publication/1307

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.