Det Nye Nord - 28.05.1919, Blaðsíða 4

Side 226
DET NYE NORD
28. Maj 1919
trang, og det maa indrømmes, at den foran Tea-
trenes Billetkontorer sammenstuvede Menneskemængde
beviser — bortset fra et stort Antal Videreforhandlere
— Folkets Modtagelighed for æstetisk Berigelse, saa
meget mere som det herskende Diktatur ivrigt vaager
over, at Masserne faar det bedste at se. Saaledes er
det tidligere Budapests yndede private Operetter ind-
skrænket paa Bekostning af de klassiske Værker,
blandt hvilke »Cornevilles Klokker« synes at kunne
glæde sig særligt ved Magthavernes Sympati. Paa
Skuespillets Omraade er det Klassikerne, der domi-
nerer. Schillers »Kabale og Kærlighed« ses Side om
Side med Shakespeares »— As you like it« paa Na-
lionalteatrets Plakat.
Noget anderledes forholder det sig med de uund-
gaaelige Billedteatre, hvor Monarker, Aristokrater og
andre Overklassen tilhørende Personer fremvises i den
foragteligste Belysning. Men i det hele maa det siges,
at Budapest aldrig har budt paa en saa uangribelig
Kunstnydelse som nu, da endelig private Ledere fuld-
stændig er udelukket, fordi det socialistiske Teater
ikke behøver at have Kassebekymringer.
Men Kulturreformerne har ikke været lige heldige
paa alle Omraader. Indenfor Skolevæsenet, der har
været udsat for omvæltende Indgriben fra Bolshevik-
regeringens Side, konstaterer man Udryddelsen af
Religionsundervisningen (Bela Kun er Jøde); den
er blevet erstattet med naturvidenskabelig og social
Undervisning. Det er tilvisse saare simpelt, naar man
kun skelner mellem naturvidenskabelig Sandhed og
religiøse (0; kristelige) Løgne i Sammenhæng med
ligesaa absolutte Modsætninger som de Udbyttede og
Udbytterne. Sociologi og Naturvidenskab skal ogsaa
udgøre de fornemste Undervisningsfag ved Folke-
universitetet, indenfor hvilket de har faaet anvist
Husrum i det fuldstændigt afskaffede juridiske Fa-
kultet. De akademiske Titler er upopulære, og Doktor-
graderne er afskaffede med Undtagelse af den medi-
cinske; dermed er Demokratiseringen indført i Viden-
skaben. Man har Eksempel paa, at Stenhugger Garbai
egenhændig paa et Dokument har strøget en Dr. phil.-
Titel.
Kunstens Udøvere kommer man i Møde paa den
Maade, at deres Indtægter i Lighed med hvad der
finder Sted indenfor beslægtede Erhverv, som Opfin-
delser, Journalistik o. s. v. ikke begrænses til en fast
maanedlig Sum. Ogsaa fremragende Læger er der
tilstaaet en saadan Begunstigelse, men iøvrigt anviser
man hver Læge et Omraade, hvor han uden særlig
Betaling maa arbejde seks Timer i Døgnet. Spørgs-
maalet, om hvorvidt han udenfor denne Tid er be-
rettiget til fri Virksomhed, er et af de mange Pro-
blemer, som endnu ikke har fundet sin endelige Af-
gørelse af det improviserede Styre. Da dette nu
allerede igen er styrtet, bliver Løsningen af de
bolshevikiske Gaader i Ungarn ikke opklaret denne
Gang, men Forsøgene har alligevel dens Interesser
som en Forsmag paa, hvad man kan vente sig af
godt og ondt, naar de genoptages, hvilket man ialt-
fald endnu en Tid lang maa være forberedt paa.
U.
PRINCIPPERNE FOR ET
FOLKE-FORBUND
Frihed og Lighed. — Universalisme og Individualisme.
I.
Striden om Afstemningen i Sydslesvig aabenbarer
paa iøjnefaldende Maade, hvad der er Grundskaden i de
bestaaende Statsorganisationer.
Man opponerer imod, at Afgørelsen af den nye Græn-
ses Beliggenhed skal træffes blot paa Grundlag af Af-
stemning og hævder, at dansk-nationalt Sindelag skal
være en Forudsætning for Godkendelse af en Stemmeaf-
givning til Fordel for Danmark. Man vil altsaa »ran-
sage Hjerter og Nyrer«; Afgivelse af Stemme er ikke
nok. Og det er i en Tid, der vil paastaa, at den har sat
Samvittighedsfriheden i Højsædet! — »Danmark skal
kun være for Danskere,« siges der. Men det strider dog
mod de elementære Frihedsprincipper, at man vil fore-
skrive Mennesker bestemte Opholdssteder eller bestemte
Tilknytninger — eller udelukke dem fra bestemte saa-
danne paa Grund af deres Sindelag, eller at det offent-
liges Holdning overfor dem paa nogen Maade skal gøres
afhængig af deres Sindelags Beskaffenhed. Netop det,
at man vil give dem forskellig Behandling efter deres
forskellige Sindelag gør det imidlertid yderst vanskeligt
for ikke at sige umuligt at komme til Klarhed over,
hvorledes deres virkelige Sindelag er. Ønsker man, at
et Menneske skal vise sit sande Sindelag uden Tilsløring,
saa maa man først og fremmest drage Omsorg for, at
han ikke vil kunne have nogen væsentlig Fordel ved at
dølge sit sande Væsen; man maa gøre ham saa frit-
stillet, at han hverken har Udsigt til Fordele eller trues
af Farer, eftersom han tilkendegiver det ene eller det
andet Sindelag. Man kan gaa ud fra, at det virkelig op-
rigtige Sindelag, som maa antages at komme for Dagen
hos saa godt som ethvert Meimeske, i det Øjeblik ingen
Fordelshensyn kan være bestemmende for Arten af hans
Meningstilkendegivelser, saa godt som altid vil være et
naturligt og fornuftigt Sindelag, der ikke —
hverken direkte eller ved sine Konsekvenser — kan paa-
virke nogen uheldigt, og at det, hvis det i k k e er natur-
ligt og fornuftigt, da let vil kunne erkendes som daarligt
og derfor ikke virker smittende paa nogen, hvad det hel-
ler ikke vil kunne, hvis det kun er fomuftbegrundet i en
ejendommelig Individualnatur. For det andet maa det
antages, at intet som helst Udslag af Ytringsfriheden vil
kunne indvirke skadelig paa andre, der har den samme