Det Nye Nord - 28.05.1919, Blaðsíða 33

28. Maj 1919
DET NYE NORD
Side 249
I sidste Øjeblik før Udløbet af den af de Allierede
bevilgede Frist til Svaret paa Fredsbetingelserne
udbad Tyskland sig og fik en Udsættelse. At man
allerede i Berlin havde vedtaget og afsendt Svaret,
saaledes at Brockdorff Bantzaus Anmodning om Ud-
sættelse kom Begeringen ganske uventet, og saaledes
er et Udtryk for en tydelig Uoverensstemmelse i dennes
og Udenrigsministerens Bedømmelse af Situationen,
er blevet bekræftet ved de senere indgaaende For-
handlinger i Spa, mellem Bigsregering og Freds-
delegation.
Om Arten af Uoverensstemmelsen vil Tysklands
Svar, som antagelig allerede, naar disse Linier læses,
foreligger offentliggjort, give Oplysning, men Brock-
dorff Bantzaus Hensigt synes klart at være den ved
et saa imødekommende Svar som muligt at give de
mere venligtsindede Retninger indenfor de Allierede
Stater Vind i Sejlene.
Er Svaret virkeligt imødekommende, saaledes at
det ikke alene stiller sig helt og fuldt paa det wil-
sonske Grundlag, men ogsaa i Handling betegner Er-
kendelse af Skyld og Vilje til at bringe Ofre som
skyldig, vil Tysklands Stilling være stærk, selv om
det skulde nægte at underskrive; ja, det har i Virke-
ligheden Grund til at haabe, at den stadigt voksende
Protestbevægelse i de engelske og franske Arbejder-
kredse, hvortil nu ogsaa er kommet de engelske
uafhængige liberale og amerikanske Krese end-
ogsaa indenfor Fredsdelegationen, vil være stærke
nok til at hindre en Voldsfred. Som Tegn i den
Retning kan nævnes den Stilling, den frygtede
Triple-Alliance indenfor de engelske Arbejderorgani-
sationer (Kulmine- og Transportarbejderne), hvis
Magt overfor Regeringen viste sig paa en meget ty-
delig Maade under Konflikten i Marts Maaned, har
indtaget overfor Fredsbetingelserne; og eksempelvis
har det sin Interesse at vide, at det ansete arbejder-
venlige engelske Tidsskrift »The New Statesman« om
Situationen bl. a. skriver: »Det afgørende Spørgsmaal
er dette: Vil England (for Amerika vil ganske afgjort
ikke) genaabne Krigen under nogen Omstændighed
for at gennemtvinge de mere ondartede blandt Freds-
betingelserne. Vi paastaar med den mest absolute
Overbevisning, at den, som tror noget saadant, over-
hovedet ikke kender noget til England. Det er en
Sag, om hvilken Englands Arbejdere og Englands
Millionærer vil være enige. Og dette Vidnesbyrd er,
naar alt kommer til alt, det afgørende.
Vælger Tyskland den passive Modstands Metode,
saaledes at det skriver under, men i Praksis ikke
opfylder Fredstraktaten, synes Situationen saaledes
givet. De Allierede vil i saa Fald ikke kunne faa
deres Folk med sig til en Magtgennemførelse af
Fredstraktaten. *
* *
I Ugen 19.—25. Maj har der i Stockholm fundet
en Række betydningsfulde Sammenkomster Sted mel-
lem Repræsentanter for Danmark, Norge og Sverige,
foranledigede af Forhandlinger dels i Vareudvekslings-
delegationen dels i Traktatkommissionen og det inter-
parlamentariske Raad, dels endelig mellem Bestyrel-
sesmedlemmer i de tre Foreninger »Norden«, der sam-
tidig holdt deres første fælles Møde.
Hvad Vareudvekslingsdelegationen angaar, slaarden
nærmest ved Afslutningen af sit Arbejde, der senest
gennem Forhandlingerne i London har resulteret i
Fjernelsen af Vanskelighederne fra Ententens Side i
den skandinaviske Vareudveksling. Den stadig rige-
ligere flydende Strøm af Varer gør nu denne stadig
mere undværlig, og Delegationen har da været af den
Mening, at man ikke behøvede at fastsætte nogen
yderligere Konference, selvom den ikke endnu har
fundet Øjeblikket inde til at anmode om sin Ophæ-
velse. Redegørelser for Vareudvekslingens Forløb og
Udvikling bebudes.
Det interparlamentariske Raad fastsatte Dagsordenen
for det næste (Ilte) nordiske interparlamentariske
Møde, som skal holdes i Stockholm 2.—3. September
i Forbindelse med det nordiske Fredsforbunds Møde
31. August (ved Fredsmonumentet paa den svensk-
norske Grænse) og 4.—5. September (i Stockholm).
Og i Traad hermed skal nævnes, at den svenske og
norske Bestyrelse for det nordiske administrative For-
bund har modtaget Indbydelse til Møde i København
26. og 27. Juni.
»Norden«s første Sammentræden fandt Sted under
festlige Former med Taler af de tre Foreningsformænd,
Landshøvding Friherre Louis De Geer, Højesterets-
assessor Hagerup-Bull og Overpræsident de Jonquiéres.
Navnlig den norske var af Interesse, dels fordi den
gjorde Rede for Norges større Tilbageholdenhed i det
skandinaviske Samarbejde, dels fordi den fremdrog
en ikke tidligere omtalt interessant Begivenhed i den
fælles nordiske Neutralitetspolitik.
Gengivet efter den svenske Presse udtalte Hagerup-
Bull følgende:
»Baade Svenske og Danske har uden Tvivl haft
en Følelse af, at vi Nordmænd stillede os mere tviv-
lende end de, da man planlagde Dannelsen af vore
Foreninger. Det er heller ikke urigtigt, mange af os
stillede sig afventende. Men Grunden var ikke mang-
lende Interesse for eller Forstaaelse af Sagen. Det
var Frygten for, at det Arbejde, man vilde sætte i
Gang, i Lighed med det 19. Aarhundredes Skandina-
visme skulde følge politiske Linjer og beskære de
enkelte Folks Uafhængighed. Vi maa alle være klar
over, at jo kraftigere, hvert Folks Individualitet kan
gøre sig gældende, desto kraftigere kan de hjælpe
hinanden i det økonomiske og kulturelle Samarbejde.