Det Nye Nord - 28.05.1919, Blaðsíða 8

Det Nye Nord - 28.05.1919, Blaðsíða 8
Side 230 DET NYE NORD 28. Maj 1919 uforglemmeligt. Foruden Stedets prægtige Natur bidrog hertil i særlig Grad ogsaa den storstilede Gæstfrihed, der udvistes mod Mødet af Nåås-Institutets Direktør, fil. dr. Rurik Holm og hans Hustru, der havde ind- budt Mødedeltagerne til under hele Sammenkomsten at være Gæster i deres smukke Hjem, hvor indendørs Hygge og ægte svensk Kultur ganske svarede til Om- givelsernes landskabelige Skønhed. Inden Nåås-Mødet sluttede, konstituerede Deltagerne sig som Komité for kirkeligt Samarbejde i Norden. Da Mødet havde haft en ganske privat Karakter og i det hele været at betragte som et forberedende Skridt, var ingen af de skandinaviske Landes Biskopper til- stede, om end der forud var forhandlet baade med Sveriges Erkebiskop og med Biskopperne i Sjællands og Kristiania Stifter om Sagen, saa at man var vis paa at have deres Tilslutning. Ved senere — skriftligt og mundtligt — førte Forhandlinger har man indvalgt disse 3 Biskopper (Søderblom, Tandberg og Osten- feld) i Komitéen og valgt dem til Formænd for de respektive Landes Komitéafdelinger. Formand i den samlede Komité blev for de første to Aar Erkebiskop Søderblom; Tanken er iøvrigt, at Formandsstillingen efter Tur skal beklædes vekselvis af Formændene i de enkelte Lande. Den saaledes tilvejebragte mere officielle Repræsentation er siden bleven tiltraadt af Repræsentanter ogsaa for Finland og Island. Komitéen har iøvrigt i den siden Nåås-Mødet for- løbne Tid ikke haft noget samlet Møde. I Slutnin- gen af August nu i Aar er det Planen at samles paa Vesterbygaard i Nærheden af Kalundborg, hvor Valg- menighedspræst Fonnesbech-Wulff, der er Medlem af Komitéens danske Afdeling, venligt har indbudt Del- tagerne til at være hans og hans Hustrus Gæster. Det paatænkes ved denne Lejlighed at forhandle om en Udvidelse af Komitéen, saa at den i større Grad kan komme til at repræsentere alle de forskellige Af- skygninger af kirkeligt Arbejde i de forskellige Lande. Spørges der nu, hvad der praktisk er kommet ud af disse Komitédrøftelser, og hvad man i det hele tænker sig at faa i Gang, vil det maaske være van- skeligt endnu al give noget synderlig bestemt Svar herpaa. Det hele er jo endnu i sin Vorden. Det tør dog vistnok siges, at der er kommet en stærkere Fø- lelse frem i Retning af at behøve hverandre og at føle sig som hørende sammen. Et Besøg af svenske og norske Præster i København i Forsommeren 1917 bidrog til at fæstne denne Følelse, og man haaber i Fremtiden at kunne faa foranstaltet lignende Præste- besøg med ikke altfor lange Mellemrum. Ligeledes har der i de sidste Aar været Deltagere fra Broderlan- dene til norske og danske Præstekursus og en hyppigere gensidig Deltagelse i kirkelige Møder af for- skellig Art. Hvad Fremtidsplanerne angaar, haaber man bl. a. paa en mere omfattende Forbindelse paa det litterære Omraade, enten ved et nordisk kirkeligt Aarsskrift eller eventuelt et fælles religionsvidenskabe- ligt Tidsskrift eller paa anden Maade. Ligeledes er det Tanken at virke for, at det theologiske Studium ved de nordiske Universiteter kan blive ordnet saa- ledes, at der bliver Mulighed for allerede i Studietiden at vinde Indblik i Broderlandenes theologiske og kir- kelige Forhold gennem Forelæsninger og Studieophold. Ogsaa Tanken om fælles Ordination har været fremme og i Forbindelse dermed Muligheden af, at Præster i det ene Land skulde kunne øve Præstegerning i det andet, for saa vidt juridiske Vanskeligheder ikke stillede sig i Vejen. Endelig agtes der iværksat et effektivt Samarbejde over for Landsmænd uden for Skandinavien, hvor der sikkert mange Steder ligger adskillige Opgaver for. Men det hele er, som sagt, endnu kun i sin aller- første Begyndelse. Det vil formentligt dog have sin Interesse ogsaa for dette Tidsskrifts Læsere, at man inden for Kirken — hvis Betydning som Kulturfaktor vel næppe nogen vil bestride — har haft sin Opmærk- henvendt baade paa Værdien af en gensidig Forstaaelse og Paavirkning og i det hele paa Ønskeligheden af en praktisk »Skandinavisme« ogsaa paa dette Felt. Th. Lomholt Thomsen.

x

Det Nye Nord

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Det Nye Nord
https://timarit.is/publication/1307

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.