Det Nye Nord - 28.05.1919, Blaðsíða 30

Det Nye Nord - 28.05.1919, Blaðsíða 30
Side 248 DET NYE NORD 28. Maj 1919 Appanager, Laan etc., der maatte hvile paa Besid- delsen. § 9 organiserer det vigtige Institut, som skal træffe de i Loven omhandlede Afgørelser: »Lensnævnet«. Det skal bestaa af 5 Medlemmer, hvoraf 3 valgte af Regeringen, 2 af vedkommende Besidder. 2 Medlem- mer af Lensnævnet kan forlange dets Afgørelser ind- anket for et »Overnævn«, ligeledes bestaaende af 5 Medlemmer, men saaledes, at Højesteret besætter For- mandsstillingen med en af Rettens Medlemmer, 2 vælges af Regeringen og 2 af samtlige Majoratsbesid- dere. Overnævnets Funktion er Prøvelsen af, hvorvidt en indanket Afgørelse er i Overensstemmelse med den her omhandlede Lovs Bestemmelser. Sagen kan af Overnævnet vises tilbage til Lensnævnet til fornyet Prøvelse, derpaa atter indankes for Overnævnet, som saa afgør Sagen. Inden en Lensbesidder tager Bestemmelse om, hvor- vidt han vil benytte sig af den Ret, Loven giver ham til at overtage Besiddelsen til fri Ejendom, kan han efter § 10 »forlange at blive gjort bekendt med, hvor- ledes de opstillede Betingelser i alle Enkeltheder vil forme sig for hans Vedkommende«, og endelig be- stemmer § 11, der er Lovens sidste §, at Besidderen, saa- fremt han vil overtage Besiddelsen som fri Ejendom paa de i Lovens § 1 angivne Betingelser, maa til- kendegive dette ved en Henvendelse til Justitsmini- steren inden et Aar efter Lovens Ikrafttræden. Be- stemmer han sig senere til at frigøre Besiddelsen, vil han i endnu et Aar have Adgang dertil, men da paa skærpede Betingelser, idet hans Afgift til Staten af Besiddelsens Værdi saa forhøjes til 30 pCt., forsaavidt der hviler Hjemfaldsret paa Besiddelsen, og til 25 pCt., forsaavidt dette ikke er Tilfældet. Besiddere, der ikke efter to Aars Forløb har meldt sig til Afløsning af Majoratsbaandet, skal derefter svare en aarlig Af- gift til Statskassen af l'/s pCt. af Besiddelsens Værdi, saavidt der paahviler den Hjemfaldsret, ellers af 1 pCt. Det ses let, at Lovforslagets Betingelser for Fri- gørelsen af Besiddelsen er skærpede i Forhold til de Betingelser, Landbokommissionens Flertal foreslog, lige- som Trykket paa Besidderne, for at faa dem til at kræve Besiddelsen frigjort, er øget. Afgiften til Staten af Besiddelsens Værdi er øget fra 10 pCt. til 20, ja, hvor der findes Hjemfaldsret, til 25 pCt.; Fristen for at slippe med denne Afgift er nedsat fra 5 Aar til 1 Aar, og den yderligere Frist, der er betinget af 5 pCt. Tillæg til Afgiften, ligeledes fra 5 Aar til 1 Aar. Efter Landbokommissionens Flertals Indstilling skulde kun en Fjerdedel af den frigjorte Jord stilles til Statens Raadighed, efter Lovforslagets en Trediedel. Disse Forhøjelser og Reduktioner er en Følge af hele Tidens Tendens, som i denne Forbindelse kan karak- teriseres ved Udtrykket: »Socialisering«, hvilket ogsaa gælder den Afgift til Staten af henholdsvis U/s og 1 pCt. af Besiddelsens Værdi, efter som der hviler Hjemfaldsret eller ikke paa Besiddelsen, som kræves efter det foreliggende Lovforslag i det Til- fælde, Besidderen ikke efter 2 Aars Forløb bestemmer sig til at frigøre Besiddelsen for Majoratsbaandet. Endelig er der foretaget en Ændring i Forslaget — § 3, 4. Stk., — m. H. t. Vurderingen af den Jord, der skal afstaas til Staten. Denne skal fastsættes af de almindelige Vurderingsmyndigheder i Henhold til den Værdi, Jorden ansattes til ved den sidste almin- delige Vurdering modificeret ved Vurderingsraadet un- der Hensyn til Konjunktursvingninger siden sidste almindelige Vurdering og under Appel til Overskyld- raadet, hvis Afgørelse er endelig. Forslagets Bemærkninger gaar ud fra, at Værdien for de Majoratsbesiddelser, paa hvilke der hviler Hjemfaldsret, udgør 212 Mili. Kr. og for de øvrige 194 Mili. Kr., tilsammen 406 Mili. Kr., der under Hensyn til saadant Løsøre, som efter Forslagets § 6, 1. Stk. er afgiftsfri, maa nedsættes til ialt 400 Mili. Kr., som den Værdi, af hvilken der, hvis den frigøres, skal betales Afgift. Denne antages derefter at ville indgaa til Statens »Jordfond« med 90 Miil. Kr., og der vil efter Forslaget kunne paaregnes 40,000 Tdr. Land Jord til Raadighed for Staten til Oprettelse eller Udvidelse af Husmandslodder. Vi skulle i det følgende ganske kort angive det væsentlige i de to andre Jordreformforslag og derefter søge at naa til en Vurdering af den samlede Reform.

x

Det Nye Nord

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Det Nye Nord
https://timarit.is/publication/1307

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.