Islandske Småskrifter - 01.02.1927, Qupperneq 11

Alver
11
leke som de synte dem. Det er ikke mange ti-
árene siden at en mann pá Yestlandet fikk
berget en fire-árs guttunge lioit oppe i en fjell-li;
han sa at han skulde folge hende mamma, hun
ropte pá ham, sa han, og gikk med gull i hán-
den. Natten efter dromte denne mannen at to
alvekoner kom til ham, der han lá og sov i sen-
gen sin. De vilde hevne sig pá ham for at han
hadde tatt guttungen fra dem; men de mátte
fare sin vei igjen, de kunde ikke ná ham, sa de,
for korstegnet han hadde slátt, for han sovnet.
Ofte hendte det at alver la elsk pá mennesker
og vilde ha hjonelag med dem. Det drog jevnlig
ondt efter sig, om samliv blev nektet dem.
Ellers skinner det frem av alle alvesagn at
alvene har sett sig ære i á ha samkvem med
menneskene, og at de har holdt dem for á være
mere enn sig selv. Til domes hendte det ofte
at de sokte sig jordmodre (Ijósmœbur) mellem dem,
for alvekonen var berget, om en kone fra manne-
heimen stellte med hende. Endnu er jordmodre
til, som har dromt at de blev hentet til alvekoner
som lá pá seng, og i drommen skaffet de dem
helse. Som de sá váknet om morgenen, la de
merke til at skoene deres, som hadde vært torre
om kvellen, var blitt váte av dugg eller ogsá
sne-drevne, — det blev som árstiden og været
var til. Det var et stort merke pá lykke á fá