Islandske Småskrifter - 01.02.1927, Síða 23

Islandske Småskrifter - 01.02.1927, Síða 23
«Drau(jen> 23 Den som ikke var kar for á doyve «sendingen», tok ofte det rád á fá en eller annen som skjonte sig pá trolldom, til á drive ham pá dor. Da var det ett av to: enten manet de ham i jorden igjen, eller ogsá merket de av et tilholdssted for ham. Oftest var det en grop, et gjel eller en sprekk. For alt levende som kom dit, var det doden. Stundom blev «sendingen» bunnet til jordfast sten og kom sig ikke lenger fra den, enn bandet var langt til. Disse drauger kaltes mórar, om det var mann-drauger, og fikk særnavn efter det stedet de blev sendt til. De var pá storrelse med en halvvoksen gut, hadde pá sig en gulbrun troie, et hestetagls-reip eller et snore om livet og en gulbrun hatt pá hodet, en med bremmer sá side at de ofte lá ned pá akslene. Kone-draugene kaltes skottur. De var smá- voksne som «morerne», kledd i stutt kjole, med hue pá hodet, og hue-dusken hang ned efter ryggen; derfor kalltes de skottur («haler»). Gjengangere (apturgöngur) kaltes de drauger som av egen drift gik igjen efter doden og vilde hevne sig pá folk som de ikke likte, eller pá slike som de hadde ondt á lonne og ikke fikk has pá i levende live. De blev ofte slemme folge- ánder for en ætt og gjorde stor skade, drepte fe og forte folk vill, — ikke á tale om alt det

x

Islandske Småskrifter

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Islandske Småskrifter
https://timarit.is/publication/1365

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.