Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1991, Blaðsíða 12
2
Christian Westergård-Nielsen, Århus,
udgiver af bind VI, Låneordene i det 16. århundredes trykte islandske
litteratur, 1946, bind XV, Gissur Einarssons islandske oversættelse af
Ecclesiasticus og Prouerbia Salomonis, 1955, og bind XVI, To bibelske
visdomsbøger og deres islandske overlevering, 1957:
Første gang, jeg mindes at have set Jon Helgason, var i Reykjavik
eftersommeren 1930. Inden hjemrejsen med S/S Lyra var der anled-
ning til et besøg på Einar Jonssons museum. Her fik jeg blandt de
øvrige gæster af min ledsager udpeget professor Jon Helgason og hans
moder, Valger&ur Jonsdottir, en statelig skikkelse i peysufot. Det var
visst foran »Alda aldanna«. Skulde jeg gøre alvor af en beslutning om at
studere islandsk, var det nok klart, at jeg måtte lære Jon Helgason at
kende før eller senere, men at han skulde blive min lærer, kritiker, fore-
satte, kollega og - man tør vel sige - ven gennem mere end et halvt
århundrede, anede jeg ikke da.
Næste konfrontation med Jon Helgason var i auditoriet på Frue
Plads, hvor der afholdtes examinatorier i Edda-digte. Da turen kom til
mig, valgtejon Helgason at examinere mig hele timen, første gang jeg
oplevede den af ham yndede examinationsform, hvor et besvaret
spørgsmål strax affødte et nyt, og processen vedblev, til examinanden
måtte indrømme, at dét vidste han ikke. Så over i en ny gade - med
intuitiv verbal eller logisk tilknytning til foregående spørgsmål - og for-
fra med samme resultat. Da man nåede frikvarteret, havde den arme
examinand måttet tage stilling til så ømtålelige problemer som u-
omlyden i færøsk, og hvor Arne Magnusson boede i efteråret 1692.
Da jeg i forsommeren 1937 rejste til Island, var Jon Helgason som
næsten altid mødt op ved Islandsbådens afgang - om ikke for andet så
for at aflevere nattens breve. Stor var min forbavselse, da han efter at
have opdaget, at jeg skulde med skibet, kom hen til mig og sagde, at
om jeg skulde kende den student, der havde indleveret en prisopgave-
besvarelse i islandsk, da kunde jeg godt sige til ham, at han kunde rejse