Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1991, Page 37
27
§27, dyrenavnet »ledurblokur« i §27, sætningen om svin i §38 (»og
reiddi... suin«), befalingen »og stocka at kyssa« i §56, osv.
1430 og 665 har mange fælles læsemåder, som ikke deles af 118 eller
1. De har igennem hele teksten overspringelser (fx §9n5, omtalt oven-
for) og andre ændringer. Deres mest iøjnefaldende ændring er en
omredigering af §§2-5, begyndende i slutningen af §1: »... ul hess ad
nockud mætte fiélga å Soma f)inn og Vysdom, og hier hiker Frodlejkur
ad vita, hvad (og 1430) eg sied og hejrt hefe i Indium, og mier eru
minnestæder hluter, til hvorra eg annars aungvum manne truad hefde,
hvi eingenn mann er so vitur, ad J>vi munde trua, nema hann hefde had
sied, ad har være so mikil Undur, og marghattadur Malmur, alldinn og
Dyr; hvi hacka eg hreiste æskumanna Macedonum, landa vorra, og
osigrudum (Sigrudum (!) 1430) her vorum; Og vil eg aungvum kunnugt
giora Vald Rykes mins, utann hier kiæraste Lærefader og Olympiade
modur minne.«
665 har næsten alle 1430’s sekundære læsemåder og ikke få flere til.
Kun ganske få steder viser, at 665 ikke stammer fra 1430. Det tydeligste
er i §20, hvor 24, 226 og 1 læser: »ha let ek kasta heim i vatnet leid sogu
monnum (monnunum 226 1) hundrad komu hau (har 1) dyr...«; her
læser både 118 og 665: »... monnum hundrad dyr komu har...«, men
1430: »... monnum, og komu har hundrad Dyr...«. 1430 og 665 er hen-
holdsvis en omhyggelig og en fri afskrift efter samme frie afskrift, zb i
stemmaet ovenfor. Hvis der har været et mellemled, zc, mellem zb og
665, kan 665’s afvigelser fra zb eller nogle af dem naturligvis være
opstået allerede i zc.
Fælles læsemåder der tilsyneladende strider mod det foreslåede
stemma for z-håndskrifteme skyldes enten samme ændring foretaget
uafhængigt af to skrivere (fx er overspringelsen i § 9n5 som nævnt fælles
for 226 og 1430 og 665) eller en heldig ændring, der ikke følger et for-
læg men bygger på en konjektur ud fra konteksten (se fx §44n6). I
enkelte, uvigtige tilfælde kan det være vanskeligt at afgøre hvilken af
disse to muligheder der foreligger, og fastslå z’s læsemåde, fx §21n6,
§31n7, §49n2, §53n4, §74n6.
2. Forholdet mellem de primære håndskrifter: 24, z og 226
2.1. Fælles læsemåder i 24 og z imod 226, hvor 226 tilsyneladende har
den bedste tekst, forekommer på flere steder. Hvis vi ikke havde den