Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1991, Blaðsíða 39
29
den sidste gruppe. Men den ladnske tekst viser, at fejlen må have været i
arketypen, og at læsemåden i 226 er et rettelsesforsøg, jfr. kap. 2.3.
På disse steder har 24 og z bevaret arketypens ordlyd mere nøjagtigt
end 226. Denne ordlyd var imidlertid dårlig, og 226 har derfor søgt at
forbedre teksten, men har ført den længere bort fra arketypen. Det er et
typisk difælde hvor reglen om lectio difficilior finder anvendelse.
Der er andre steder hvor 226 tilsyneladende har en bedre tekst end
24 og z, men uden at den latinske Ep positivt viser at 226’s tekst er
sekundær. Den kan dog meget vel være det alligevel. Også her kan
reglen om lectio difficilior finde anvendelse.
I §32 læser 24 og z to gange »mot stodu«, mens 226 læser »arædis«
anden gang (§32n8). Læsemåden i 24 og z er måske nok uoprindelig,
men »arædis« kan lige så vel være en konjektur som en bevarelse af det
oprindelige.
I § 14n5 har 24 og z en tydelig fejl: »Eg tok hialminn af hofdi mier«,
mens 226 mangler »af hofdi mier«. Men også her kan fejlen have været i
arketypen, og skriveren af 226 (eller et forlæg for 226, som 24 og z ikke
stammer fra), der arbejdede mere vågent end sine kolleger, har rettet
fejlen. Han kan have ramt den oprindelige oversættelse, men denne
kan også have lydt: »... af hendi/hondum honum«. Hele sætningen er
en tilføjelse i forhold til den latinske tekst, som derfor ikke viser at 226’s
læsemåde er oprindeligere end de andres.
I §40n6 læser 24: »og lifer med hran fisk og vatn erj tiomum«. z: »...
vatnid ur tiomum«. 226: «... vatn. ok em i tiomum«. Læsemåderne i z
og 24 må være uoprindelige. Læsemåden i 226 kan være den oprinde-
lige; i så fald er »ok« oversprunget i et fælles forlæg for 24 og z. Men det
er lige så muligt, at den oprindelige oversættelse havde: »og lifer med
hran fisk og vatn er i tiomum er« el.lign.; i så fald er verbet oversprun-
get i arketypen, hvis tekst 24 gengiver, mens 226 og z har rettet hver for
sig.
I §53nl læser 24 og z: »fieim«, hvor 226 har det rigtige »oss«. Men
fejlen kan have stået i arketypen (og måske allerede i den oprindelige
oversættelse) og være rettet i 226. - Den samme fejl findes i §52nl, men
her kun i 24: »J>eir komu«, mens 226 og z læser »ver komum«. Også her
kan det rigtige skyldes en konjektur, foretaget enten uafhængigt i 226 og
z eller i et fælles forlæg for disse. Men det er også muligt, at arketypen
her havde det rigtige, og fejlen skyldes skriveren af 24.