Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1991, Síða 40
30
I §38n4-5 læser 24 og z: »og reiddi huer epter ser reinannda suin«,
men 226: »ok reiddu med ser reinanda svin«. Dette gengiver »secum-
que tollerent sues...«. Her kan oversætteren lige så godt have gengivet
»secum« med »eptir sér« som med »me6 sér«, og »med sér« kan være en
afskriverændring uden direkte forbindelse til den latinske tekst.
I §61n6 læser 24 og z: »hu hefur fullann alldur«, men 226: »hu hefir
nu fullan hinn alldr«, jfr. lat. »plenum iam etatis finem habes«. Her kan
»nu« i 226 gengive »iam«, men det kan lige så godt være en ffihåndstilfø-
jelse ligesom »hinn«.
I §56n3 læser 226 »dyr«, 24 »o dyr«, z»vedur«, sml. lat. »feram«. Hvis
»vedur« i z er en læsefejl for »vdyr« = »6dyr«, forudsætter z og 24 her en
fælles læsemåde over for 226. Men skønt »fera« ellers gengives med
»dyr«, og skønt »odyr« ellers først er belagt fra det 15. årh. (se glossaret
under »dyr« og »odyr«), kan dette ord have stået i arketypen, og 226 kan
også her forbedre teksten i forhold til sit forlæg. Resten af denne
passage viser, at arketypen her havde fejl, og at dens tekst gengives mest
trofast af 24, se kap. 2.3.
Der er andre steder hvor læsemåden i 226 er mere tilfredsstillende i
idiomatisk eller logisk eller æstetisk henseende end de to andre hånd-
skrifters lectio difficilior, fx §6n4, §14nl, §15n2, §36n4. På nogle af
disse steder kan læsemåden i 226 tænkes at være identisk med arke-
typens og måske med oversættelsens. Men der er næppe noget sted
hvor denne identitet ikke kan skyldes en heldig rettelse mindst lige så
godt som en trofast bevarelse af det oprindelige.
Det er således næppe muligt at bevise et fælles forlæg for 24 og z som
226 ikke går tilbage til.
Derimod må man regne med, at alle tre håndskrifter går tilbage til
en arketype der havde en dårlig tekst, hvad enten dårligdommen
skyldes afskriverfejl fra den oprindelige oversættelse til arketypen eller
måske et dårligt arbejde af oversætteren. Arketypens tekst gengives
mest nøjagtigt af 24, mens fejlene er søgt rettet i z og især i 226. Herved
blev disses tekster mere læselige end 24’s, men fjernere fra arke-
typen.
2.2. Fælles læsemåder i 24 og 226 imod z, hvor z har bevaret den
oprindelige tekst, findes næppe. Overalt hvor 24 og 226 har samme
læsemåde, kan denne have stået i arketypen, uanset z’s læsemåde.
z kan synes at have bevaret den oprindelige læsemåde i §5nl. Her
læser 24: »hat hacka ek æsku manna macedonium landa uora«, hvor