Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1991, Blaðsíða 42
32
sekundære eller kan være det. To-tre steder peger dog på stemma (1)
snarere end på stemma (2):
(l) x (2) y
y 24 226 z 24
226 z
I begge stemmaerne kan der have været mellemled, fx mellem y og
226.
I §25n5 er trællenes antal XXXII i 226 og z, men XXX i 24 og i de
latinske håndskrifter (og i z-håndskriftet 665). Det er tænkeligt, at de to
ekstra trælle er tilføjet undervejs til arketypen og udeladt igen i 24 (lige-
som i 665). Det er også tænkeligt, at to afskrivere uafhængigt af
hinanden har kunnet enten ændre XXX til XXXII eller fejllæse XXX
som XXXII, sådan som mindst én afskriver må have gjort det. Men det
er vel mere sandsynligt, at de to trælle først er tilføjet i et fælles forlæg
for 226 og z.
Det andet sted, §56n3, er mere gådefuldt. Her læser Ep (efter det
håndskrift der ligger til grund for nærværende udgave): »sacerdos
affirmabat numquam in eis locis pluviam aut rorem accidisse neque
feram neque avem aut ullum serpentium terminos a Indorum maioribus
consecratos antiquitus soli et lune asserebat«. I stedet for »serpentium«
læser de andre håndskrifter »serpentem«, hvad der vel også har stået i
oversætterens forlæg. Mellem »ullum« og »serpentem« læser de andre
håndskrifter enten »vermem neque« (Trinity-hs.) eller »vidisse« (Ox-
ford, C.C.C. 82, udg. Stanley Ripens 1924, s. 95.3) eller »adire« (de
andre, iflg. Boers udgave), men oversætterens forlæg kan godt have
haft samme tekst som det håndskrift der følges her (blot med
»serpentem«). Her læser 24: »... og einginn o dyr og einginn ormr ne
fugl og eigi om«. 226: »ok eingin dyr. æigi ormr ne fill. æigi orn ne
fugl«, z:»... og einginn vedur, og aunguer ormar, og einginn figill (fygill
118), ei om nie fugl« (således 1 og 118, mens zb har ændret: »og
eingenn Vedur, og aungver Ormar, Dyr edur Fuglar«). Det første led,
»o dyr, dyr, vedur«, er allerede omtalt i kap. 2.1. Tekstændringerne i
hele serien har Stefan Karlsson foreslået at forklare ved flg. hypotese,
som fomdsætter stemma (1) ovenfor. Oversættelsen lød: »engi odyr né
fugl og eigi ormr«, men oversætteren (eller en afskriver undervejs til