Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1991, Page 43
33
arketypen x) skrev »ormr« med nasalstreg for »m« og så utydeligt, at
han fandt det påkrævet at gentage ordet tydeligere i margenen.
Skriveren af x satte det tydelige »ormr« fra margenen ind i teksten og
læste det utydelige som »orn«. x’s læsemåde blev gengivet troligt i 24.
Skriveren af y kom til at skrive »fugl« galt som »figill«, opdagede det et
par ord senere og tilføjede det rette, y’s læsemåde blev gengivet troligt
(dog med »vedur« i stedet for »o dyr«) i z, 1, za og 118, men ændret i zb.
y’s læsemåde blev også ændret i 226, med »dyr« for »o dyr« og med det
kendte »fill« for det ukendte »figill«. Det forekommer mindre sandsyn-
ligt, at den læsemåde der her tillægges y var arketypens, og at skriveren
af 24 har søgt at rette en øjensynlig fejl ligesom 226 (og zb), blot heldi-
gere (det ville være foreneligt med stemma (2)).
Nogle andre steder kan ikke bevise stemma (1), men forstås dog
bedst ved antagelsen af en sekundær læsemåde i et fælles forlæg for z
og 226.
I §16n4-5 læser 24: 20.000 »riddara lids« -I- 400.000 »fot gongu
manna« + 50.000 »fot gongu manna«, z har også tre grupper, men
skriver »-lids« i den midterste. 226 har også »-lids« i den midterste, og
har udeladt den sidste, som omtalt i kap. 2.1. Den latinske tekst viser, at
det sidste »fot gongu manna« er en fejl i arketypen for en eller flere
betegnelser for trækdyr. Fejlen er vel opstået ved en gentagelse af det
foregående »fot gongu manna«, hvilket indebærer, at dette har stået i
arketypen, og at dennes tekst her følges af 24. I y er det første »fot
gongu manna« (men ikke det andet) erstattet af »-lids«, måske ved
påvirkning fra det forudgående »riddara lids«, y’s læsemåde følges her
af z, mens 226 har udeladt den sidste gruppe.
I §19nl har 24 pluralis »reyrum«, mens z og 226 har singularis
»reyr«, ligesom alle håndskrifterne har det i tekstens andre eksempler
på dette ord: i §§ 15, 21, 37, 74. Ep har haft piur. i § 19, formodendig i
§ 21 og måske i § 3 7, men sikkert sing. i § 15 og § 7 4. Oversætteren og de
islandske afskrivere har snarere ændret fra piur. til sing. end omvendt.
Derfor er piur. i §19 »reyrum« sandsynligvis det oprindelige, og
ændringen til sing. er enten sket i y eller uafhængigt i z og i 226. - I §21
og §37 viser sing. i de islandske håndskrifter ikke nødvendigvis, at det
latinske forlæg også havde sing.
Omkring §9nl skriver 24: »og er vier komumj holl Pori konungs, og
uoro f>ar cccc. stolpa gioruer af gulle einu«, mens 226 og z ikke har »og«
foran »voru«. Dette »og« er snarere udeladt i y end tilføjet i 24. Hvis
arketypen havde haft samme tekst her som 226 og z, ville skriveren af