Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1991, Side 44
34
24 enten også have haft samme tekst (altså uden »og«) eller have tilføjet
»t>å«, men næppe »og«, der ikke ellers indleder eftersætninger i denne
tekst, skønt det kendes fra andre tekster (Fritzner, ok, 9). Men skriveren
af y kan nok tænkes at have udeladt dette »og« i forhold til arketypen.
Det i Ep der svarer til bisætningen er ikke en bisætning, og oversætte-
ren har formodendig her skrevet to sideordnede hovedsætninger. En
bearbejder inden arketypen har ændret den første hovedsætning til en
bisætning, men beholdt »og«, der nu indleder eftersætningen. Dette
»og« er bevaret i 24, men udeladt af skriveren af y. Det kan dog også
være udeladt uafhængigt i 226 og i z.
Også ved §43n8 synes y at have bødet på arketypen. Mens Ep lader
solen være borte i tre dage bag en truende sky, lader arketypen den
skinne fra en klar himmel, men beholder skyen: »bar næst skein sol
epter j heidi .iij. daga, og hieck (+ frø 226 z) yfer oss suart sky«. Over-
sætteren har måske skrevet »eigi« der hvor arketypen har »eptir«. I så
fald kan han også have skrevet »bo« i betydningen ‘desuden, tilmed’,
og så kan »bo« være bevaret både i arketypen, 226 og z, nu i betydnin-
gen ‘alligevel’, men udeladt i 24. Men det forekommer nok så
sandsynligt, at »bo« er tilføjet i y af en skriver der undrede sig over mod-
sætningen mellem de to sætninger.
Det kan tilføjes, at i §22n4 har Ep de to sideordnede adjektiver i
samme rækkefølge som 24, modsat 226 og z, og at i §20n2 støtter Ep
ikke »at beim«, der står i z og 226, men ikke i 24, og endelig, at i §32nl
ligger læsemåden »margrætt« i 226 og z (endnu) fjernere fra Ep end
»rætt« som i 24.
Hvis stemma (1) er rigtigt, har y utvivlsomt fejl også i nogle af de til-
fælde hvor 226 og z står sammen imod 24 uden at det kan påvises
hvilken læsemåde der er den oprindelige. Men at dømme ud fra de til-
fælde hvor arketypens læsemåde kan fastslås med en rimelig sandsyn-
lighed, var y en mere pålidelig afskrift end 24.
3. Arketypen og de bevarede håndskrifter
Ovenfor er dette stemma blevet opstillet:
x
y 24
226
z