Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1991, Page 47
37
stammer fra Ovid, Her. IX, men denne sætning er ikke hos Ovid).
Måske er det fra Trojumanna saga, eller fra forlægget for dette sted i
Trojumanna saga, at beskrivelsen er indsat i AlBr. Samtidig er den
overført til skorpionen, og dens to første led er byttet om: måske er den
gengivet efter hukommelsen.
Andre tilføjelser ér sammenligningen med heste i §25 og med sæler
i §40, drikken i §55 og kønssygdommen i §74, beskrivelsen af det
tvehovedede dyr i § 3 7 (især »tueggia feta haar kamburinn« og »longum
halse«; i øvrigt er beskrivelsen uklar i Ep og forsøgt udbedret i AlBr),
beskrivelsen af »cenocephali« i §40 (»f>eir hafa hvndz hofut og geyia«,
sml. stykket om eksotiske folkeslag i AlfræSi islenzk, I, 1908, 35.3 og i
Hauksbok, udg. 1892-96, 116.11-12, og Stjorn, udg. Unger, 68.27,
direkte eller indirekte efter Isidorus, Etym. Xl.iii. 15) og af den ellers
ukendte træart »beblonas« i §55 (»Jrau ero hlyck laus sem sef«: kilde? -
Guillaume de Lorris siger det samme om rosen i den oldfranske
Roman de la Rose, v. 1663: »la tige ere droite con jons«, jfr. Chaucers
engelske oversættelse v. 1701).
Det er vel snarere bearbejderen end oversætteren eller skriveren af
dennes ladnske forlæg, der har tilføjet de allersidste sætninger i AlBr,
§ 7 8b, der ikke har modsvarighed i de latinske håndskrifter der udgives
her (de andre latinske håndskrifter har hverken §78a eller § 78b): her
optræder verbet »skrifa« i betydningen ‘skrive’, jfr. kap. 2.2. Det
samme gælder efterskriften om Alexanders levetid.
De mest iøjnefaldende forskelle mellem Ep og AlBr er forkortelser.
Som paragraftallene i denne udgave viser, er hele paragraffer udeladt:
§4, §45 og det meste af §46, fra §62 (undtagen begyndelsen) til §70,
§§76-78. Også inde i paragrafferne er der mange overspringelser. Den
mest meningsforstyrrende er springet fra begyndelsen af §26 til
begyndelsen af §27, hvorved krabberne bliver så store som okser: i Ep
omtales først krabberne, siden hvide løver så store som tyre. Det kan
ikke bevises, at alle disse overspringelser ikke allerede fandtes i den
oprindelige oversættelse, men i det mindste en del af dem skal snarere
tilskrives bearbejderen, der også har forkortet i Alexanders saga og
Romverja sogur.
Den eneste der hidtil har undersøgt AlBr er, så vidt jeg ved, Finnur
Jonsson (jfr. ovenfor). Han er ikke opmærksom på, at teksten er
forandret fra den oprindelige oversættelse til de bevarede håndskrif-
ters arketype, og han fælder derfor en hård dom over »oversætterens