Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1991, Blaðsíða 50
40
ste kan man vanskeligt forklare en ændring fra 226’s rækkefølge til 24’s,
mens den modsatte ændring kan skyldes, at Alexanders saga ved at
blive sat efter Romverja sogur i historiebibelen kom til at stå lige før
oversættelsen af Første Makkabæerbog, der indledes med Alexanders
død. For det andet forekommer det sandsynligt, at den ombytning er
sket samtidig med at AlBr blev sat ind i sagaen, og at det var ved den
lejlighed at oplysningen om Alexanders levetid blev fjernet fra slutnin-
gen af AlBr; men denne oplysning står i z-håndskrifterne (dog med
undtagelse af 1, hvor den sikkert er udeladt af samme grund som i
historiebibelen, men uafhængigt af denne: i 1, som er en Alexander-
kompilation, efterfølges AlBr også af slutningen af sagaen).
Heraf følger ikke nødvendigvis, at y ikke var (en del af) et håndskrift
der indeholdt alle historiebibelens tekster, blot uden den integration
som omflytningen af teksterne indebar. Men det er vel mere sandsyn-
ligt, at historiebibelens originalhåndskrift enten var 226 eller et tabt
håndskrift mellem y og 226.
I hvert fald må det antages, at dens kompilator fandt de tekster der
kom til at udgøre dens tredje del, i et og samme håndskrift, der
allerede indeholdt den forkortede redaktion. Den forkortende bear-
bejdelse af teksterne må være sket inden kompileringen af historiebi-
belen. Ved (eller efter) kompileringen er som nævnt teksternes række-
følge ændret, og en oplysning ved AlBr’s slutning udeladt, men selve
teksterne synes ikke at være ændret ved den lejlighed, bortset fra en
stilistisk udglatning og andre almindelige afskriverændringer.
6. Tid og sted for oversættelsen og bearbejdelsen
Det eneste sikre holdepunkt for en datering af oversættelsen og
bearbejdelsen af AlBr er det ældste håndskrift, 226, der som nævnt er
dateret til 1360-erne eller deromkring. Men det er kun en terminus
ante quem.
AlBr og de andre tekster der er omtalt i kap. 5 udgør tredje del af hi-
storiebibelen i 226. Første del af den, som omfatter 1. Mosebog og en
del af 2. (udg. Unger 1862), er iflg. sin prolog og overskriften over 1.
Mos. kap. 6 bearbejdet til brug for den Håkon Magnusson der var
konge 1299-1319. Intet synes at tale imod, at teksterne i tredjedel også
er bearbejdet omkring den tid. Men det kan være sket tidligere eller
senere: det er uvist, hvordan det historiske forhold var mellem de