Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1991, Qupperneq 51

41
bearbejdelser af ældre oversættelser hvis resultater udgør historiebibe-
lens dele. Hvis en sproglig-stilistisk undersøgelse af teksterne i tredje
del ikke afkræfter at de kan være bearbejdet sammen, kan den måske
give et fingerpeg om hvornår de blev bearbejdet.
Denne usikre datering gælder bearbejdelsen. Det er også uvist hvor
længe forinden oversættelsen fandt sted. Dateringen af denne vanske-
liggøres af, at den ubearbejdede tekst ikke er bevaret. Alexanders saga
angives i x at være oversat af Brandr Jonsson, der døde i 1264, og det
kan næppe modbevises (Jon Helgason, s. XXIX). Hvornår Romverja
sogur blev oversat, er omstridt: 2. halvdel af det 13. årh. (Meissner
1910, s. 160), ddligti det 13. årh. (Jakob Benediktsson 1980, s. 23-24),
engang før midten af det 13. årh. (Jonna Louis-Jensen 1981, s. LV),
allerede i 1180-erne eller tidligere (Dietrich Hofmann 1986, s. 148).
AlBr kan også være oversat omkring midten eller i 1. halvdel af det 13.
årh., eller endda tidligere, men man kan næppe bevise, at det ikke er
sket senere.
Mens bearbejdelsen formodentlig er sket på Island, er det uvist, om
oversættelsen også er sket dér eller i Norge. Der ses ganske vist intet
positivt argument for at henlægge oversættelsen til Norge, og det er for
så vidt enklere at formode at den er sket på Island, men sikkert er
det ikke.
7. Den latinske Epistola
Forlægget for AlBr er den latinske Epistola Alexandri ad Aristote-
lem, her forkortet Ep. Den vigtigste udgave af denne er Boer 1973;
andre udgaver: Kuebler 1888, Hilka 1909, Rypins 1924, van Thiel
1974 (med tysk oversættelse og kommentar, 2. udg. 1983), Feldbusch
1976, DiMarco & Perelman 1978, Hahn 1979. En engelsk oversættelse
af Ep giver Gunderson 1980.
Foruden til norrønt er Ep mellem ca. år 1000 og 1500 blevet oversat
til oldengelsk, middelirsk, fransk (tre gange, hvoraf den ene i England,
iflg. Ross 1967, s. 384), italiensk og middelengelsk (Cary 1956, s. 15;
Ross 1963, s. 29; Hahn 1979). I det 17. årh. blev Ep oversat til tysk og
arabisk (Cary og Ross, ib.). I 1758 blev der trykt en græsk oversættelse
(fra italiensk, Ross 1963, s. 106), og i det samme århundrede blev Ep
også oversat til islandsk en eller to gange (jfr. begyndelsen af nærværen-
de indledning) og måske til flere sprog.