Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1991, Side 52
42
Bortset fra de tekster der stammer fra Ep, er denne nærmest beslæg-
tet med det noget kortere brev der findes i den græske Alexander-
roman (pseudo-Callisthenes III 17). Denne foreligger i flere redaktio-
ner på græsk og i forskellige oversættelser, bl.a. til latin af Iulius
Valerius (ca. 310-330 e.Kr.). Disse varianter af det kortere brev er sam-
men med den latinske Ep udgivet synoptisk af Feldbusch 1976.
Forholdet mellem Ep og brevet i romanen menes at være, at begge
bygger på en fælles kilde: en tabt græsk tekst, der dels i forkortet skik-
kelse er indføjet i romanen, antagelig i det 3. årh. e.Kr., dels uafhæn-
gigt af romanen er bearbejdet og oversat til latin, senest i det 7. årh. (da
citeres Ep af en grammatiker, jff. Boer s. II og 78), men måske længe
før. Herom, og i det hele om Ep’s plads i litteraturen om Alexander,
skriver: Pfister 1976 (isærs. 25-26 og30fra 1946, s. 130 fra 1955, s. 109
fra 1964), Cary 1956 (s. 14-16), Ross 1963 (s. 27-30), Merkelbach 1977
(s. 55 ff. og s. 193 fif.), Gunderson 1980 (s. 34 ff.).
7.1. Håndskriftfamilieme. Ep er bevaret i mindst 113 håndskrifter, af
hvilke de ældste stammer fra det 9. årh. (Ross 1956, jfr. Hahn 1980). Af
disse nasvner Boer 66, og heraf har han klassificeret de 51. Kun i for-
hold til disse, altså under halvdelen af de eksisterende håndskrifter, er
det indtil videre praktisk muligt at bestemme forlægget for AlBr. Af de
51 har Boer brugt de 28 i sit variantapparat.
Boer inddeler de 51 håndskrifter i fire familier. Kontaminationer
har dog været hyppige; eksemplerne i kap. 7.3 har ikke været
ukarakteristiske.
Boer (s. XXXII) opstiller flg. stemma:
a
P III IV
I II
Boer har sikkert ret i, at I og II stammer fra et tabt håndskrift, P, som
III og IV ikke stammer fra. Ganske vist er de 9 fælles læsemåder i I og II
han citerer for at vise det ikke velvalgte: det er ikke indlysende, at
læsemåderne i I og II på disse steder er uoprindelige, det kunne også
være III og IV der havde uoprindelige læsemåder her. Men på mindst
to andre steder må I og II have en uoprindelig læsemåde, og III og IV