Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1991, Qupperneq 54

44
På grundlag af de to anførte steder kan man næppe vælge mellem de
tre stemmaer, især fordi det her næppe er muligt at bestemme
arketypens læsemåde. Dette gælder i hvert fald verbet i § 62, men heller
ikke diskussionen af tallet i §49 har ført til et sikkert resultat: Boer (s.
82) har argumenteret for tallet i I+II; Merkelbach (1954, s. 160, ikke
medtaget i 1977-udgaven) og Gunderson (1980, s. 60) har foreslået
hver sin konjektur for læsemåden i originalen, konjekturer der begge
forudsætter en forvanskning af »milites« i originalen til »milia« i
arketypen, og som for arketypen implicerer læsemåden i henholdsvis
III (Merkelbach, der brugte Kueblers udgave, der bygger på III) og
I+II (Gunderson, der brugte Boers udgave, der bygger på I).
Måske kan andre steder i teksten gøre det muligt at vælge mellem de
tre opstillede stemmaer, men jeg har ikke fundet noget sted der giver et
overbevisende argument. Et sådant sted er måske omtalen af besøget
hos Seres-folket i §76 (hele §76 mangler i håndskrifterne af AlBr).
Omtalen findes i I og II, men ikke i III og IV (bortset fra det nedenfor
omtalte Trinity-håndskrift, der tilhører IV, men har indføjet omtalen af
Seres, tilsyneladende efter et håndskrift af familie II). Hvis omtalen er
oprindelig, må den være udeladt i arketypen for III og IV, og stemma
(1) må være rigtigt. Hvis derimod omtalen er uoprindelig, måden være
tilføjet i arketypen for I og II, og alle tre stemmaer kan være rigtige. Mig
forekommer omtalen at have præg af at være et indskud.
I alle tre stemmaer er familie IV defineret negativt enten helt
(stemma (2)) eller delvis ((1): i forhold til III; (3): i forhold til I+II), idet
den omfatter de håndskrifter der ikke har de fejl der henfører dem til
en af de andre familier.
Forskellen mellem stemmaerne er ikke stor. Stemmaerne (1) og (3)
adskiller sig kun fra (2) ved at indebære, at henholdsvis I+II og III kan
have bevaret oprindelige træk der er tabt i IV. Hvis der overhovedet
findes sådanne træk, er de få og uvigtige, og det er stemma (2) der giver
det bedste indtryk af forholdet.
Når Boer og senere udgivere følger I, giver de en glattere, men
mindre oprindelig tekst, end hvis de havde fulgt IV. Boers argument (s.
XXXIII) mod at lægge IV til grund for udgaven, er da heller ikke, at IV’s
tabte arketype havde flere fejl end I’s arketype, men at de enkelte
bevarede håndskrifter af familie IV har mange fejl.
7.2. Oversætterens forlæg. Den norrøne oversætters latinske forlæg har
ikke tilhørt I eller II. De hellige træer ligner cypresser i §55, og