Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1991, Qupperneq 153
141
helliges saga).3 Ingen af disse tre belæg er ældre end det 14.
århundrede, og ahlydask e-t kunne se ud til at være et tidstypisk, mere
udpyntet synonym til hly'da d e-t, muligvis oprindelig hjemmehøren-
de i værker affattet i »lærd« stil. Således svarer det hos Fritzner citerede
belæg i den yngre del af Flateyjarbok: »hann åhlyddisk ummæli hans«
til Hulda-Hrokkinskinna: »hann hlyddi å vinmæli hans«;4 paralleltek-
sten i Morkinskinna har desværre en lakune på dette sted, men man tør
vel antage at den snarere har stemt overens med H-Hr. end med YFlb,
som her synes at bære præg af yngre sprogbrug.5
Konstruktionen ahlydask e-t synes altså at være veldokumenteret i al
fald i kilder fra det 14.-15. århundrede, og den opføres endnu i
Blondals Islandsk-dansk ordbog uden at det bemærkes at der er tale
om forældet sprogbrug.
Anderledes forholder det sig med ahlydask vid e-t. Som jeg skal vise i
det følgende, skyldes to af de tre ovenfor omtalte belæg på denne
konstruktion fejlnormaliseringer af håndskrifternes skrivemåde. Det
tredje belæg kan ganske vist ikke bortforklares som en moderne mis-
forståelse, men når støtten fra de to andre eksempler bortfalder, kom-
mer det tilbageblevne til at stå isoleret i det arkiverede materiale. Det
forekommer derfor rimeligt at stille det spørgsmål, om konstruktio-
nen ahlydask vid e-t kan forklares som en kontaminationsform, evt. af
relativt sen oprindelse. Sammenblanding mellem aly dask og ahlydask
har let kunnet ske, f.eks. ved kopiering af håndskrifter fra det 14.-15.
århundrede, hvor der hyppigt skrives 1- for hl- efter norsk mønster. Et
vidnesbyrd om at en sådan sammenblanding faktisk har fundet sted
ikke senere end i det 14. århundrede findes i AMKO’s arkiv: »Hann
alyddiz vi6 hat« forekommer som variant til »Hann hlyddi å hat« i
Mariu saga, Ungers udg., s. 129,16.6
I det Eyrbyggja-citat som indledte nærværende artikel beror kon-
struktionen ahlydask vid e-n på en tekstrettelse, der vistnok først op-
3 Flateyjarbék, 1868, II, s. 252,38.
4 Editiones Amamagnæanæ, ser. A, vol. 11 (endnu ikke udk.), s. 36,1.
5 Om forholdet mellem Morkinskinna, Hulda-Hrokkinskinna og den yngre del af
Flateyjarbok, se Jonna Louis-Jensen, Kongesagastudier (Bibliotheca Amamagnæana
XXXII), København 1977, s. 66-82.
6 De pågældende håndskrifter (AM 232 fol.[3] og AM 234 fol.) dateres dl henholdsvis
ca. 1350 og ca. 1340, se ONP (Ordbog over det norrøne prosasprog), Registre,
København 1989, s. 436.