Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1991, Qupperneq 155

143
Floamanna saga kun overleveret i papirhåndskrifter (i den såkaldte
kortere redaktion). Som hovedtekst har Finnur Jonsson anvendt AM
516 4to, skrevet af Ketilljorundarson. I dette håndskrift gøres der, som
normalt hos denne skriver, omhyggeligt forskel på gamle lange og
korte vokaler; den pågældende verbalform skrives »åhlyddist«, som
ikke kan normaliseres anderledes end Finnur Jdnsson har gjort. AM
516 4to og fem andre papirhåndskrifter af Floamanna saga går direkte
eller indirekte tilbage til et tabt håndskrift, der antages at have været fra
det 14. århundrede; det nærmere forhold mellem disse håndskrifter er
diskuteret af Richard Perkins i en afhandling fra 1978,” men er ikke
endeligt afklaret. Jeg har kontrolleret den pågældende passus i de seks
papirhåndskrifter og fundet følgende skrivemåder:
K, AM 516 4to, s. 34: borg. åhlyddist brått12 vid \>at.
A, AM 517 4to, s. 41: twrg: ahlyddiz litt vid \>at.
S, Sth. papp. fol. nr. 60 [2], s. 40: borgils åhlyddist lytt vid
had.
{B, IB 45 4to, bl. 332v: had åhlyddest horg:
J, AM 165m fol., bl. 17v: had aahlyddest bbrgi'lz.
E, AM 515 4to, bl. 16v: horg: åhlyddist lytt.13
Det viser sig altså at konstruktionen uden præposition findes i
håndskrifterne B, J og E, som alle antages at gå tilbage til den tabte
middelalderlige arketype gennem et ligeledes tabt mellemled af
ukendt alder, *Z. Konstruktionen med præposition findes i håndskrif-
terne K, A og S, og må desuden antages at have stået i det håndskrift
som Årni Magnusson rettede K efter. Dette håndskrift var ifølge
Richard Perkins identisk med A’s tabte forlæg, *Y.14
11 Richard Perkins, Moamanna saga, Gaulverjabær and Haukr Erlendsson, Studia
Islandica 36, Reykjavik 1978.
12 Rettet af Ami Magnusson i marginen til litt.
13 Foruden sit "Z-forlæg har skriveren af AM 515 4to benyttet et nu tabt blad af
Melabdk (R. Perkins, op. cit. s. 15), som netop er det blad hvorpå den her undersøgte
passus har stået. Han blander imidlertid læsemåder fra * Z og læsemåder fra M sammen
på en sådan måde at de ikke med sikkerhed kan skilles ad. Der kan således ikke sluttes
noget sikkert om ordlyden (for ikke at tale om stavemåden) i Melabok på dette sted på
grundlag af E, selv om det er påfaldende at E er det eneste af håndskrifterne
der har absolut konstruktion.
14 Op. cit. s. 17-18, 46.