Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1991, Blaðsíða 221
207
stammede fra Orienten i førkristen tid, og oversættelserne bredte sig
fra Tyskland ud over Europa som ringe i vandet.
En stor del af denne internationale folkelige litteratur nåede også til
Island; noget kom direkte fra Tyskland, især før og omkring 1600, men
efter den tid gik størstedelen via Danmark. Dette forhold hænger
naturligvis sammen med monopolhandelens indførelse 1602, hvor-
efter kun danske købmænd havde ret til at besejle og drive handel på
Island. Mange værker blev oversat til islandsk, men meget få blev trykt.
De spredtes gennem afskrifter og bley under denne overlevering ikke
sjældent kraftigt omarbejdet.
Til trods for, at sejladsen mellem Danmark og Island ikke var
regelmæssig og i det hele ikke havde noget stort omfang, forbavses
man gang på gang over at konstatere, at et værk foreligger oversat til
islandsk få år efter, at det er udkommet i Danmark. Skibene, der be-
sejlede Island, må sammen med andre livsfornødenheder have med-
bragt eksemplarer af de sidst udkomne bøger. Ser man på indholdet af
de vældige samlinger af eftermiddelalderlige håndskrifter, som findes i
Landsbokasafn i Reykjavik, er det en påfaldende stor del, der udgøres
af oversættelser af udenlandsk folkelig litteratur. Man kan vanskeligt
tro, at så mange udenlandske bøger, som der her har været tale om,
blev bragt til Island som tilfældigt, privat rejsegods.
Det er tænkeligt, at der har været en mere eller mindre organiseret
eksport af bøger til Island. Der har været et klart behov for denne
udenlandske litteratur, selv om kun få havde råd til at købe den, og
danske købmænd har sikkert ikke været sene til at udnytte selv et nok så
lille marked. Ligesom biskop Brynjolfur Sveinsson havde sine danske
kontakter, der kunne oplyse ham om, hvilke nye bøger der var kom-
met på markedet, og hvad de kostede2, kan præster og andre bogligt in-
teresserede på Island have haft deres kontakter i udlandet, som kunne
formidle deres bogindkøb.
Den oversatte, efterreformatoriske litteratur på Island har hidtil
været temmelig upåagtet, sat i skyggen af tidligere århundreders
originale litterære indsats. Men hvordan man end kvalitativt vil
vurdere den oversatte litteratur, vidner alene mængden af værker og
antallet af afskrifter om dens betydning for den islandske almue i disse
2 Jon Helgason: B6kasafhBrynj6lfsbiskups, Landsbokasafn Islands Årbok 1946-47,
Reykjavik 1948, s. 127 ff.