Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1991, Síða 223
209
den omfattede oprindelig alle former for folkelig læsning, anonymt
overleveret og med international udbredelse. I oversigtsværket »Ver-
such einer Zusammenstellung der deutschen Volksblicher des 15. und
16. Jahrhunderts (Strassburg 1924, s. VII) opregner Paul Heitz og Fr.
Ritter, hvad betegnelsen »Volksbucher« i videste forstand omfatter:
»Volksromane, Historien, Schwånke und Novellen, Legenden, Sagen,
Fabeln und Tiermårchen, Sprichworter, Råtsel sowie auch Weissagun-
gen, Zauberei und Mantik, Volksaberglaube jeder Art, Kalender,
Wetterbucher, Arzneibticher usw.«
Inspireret af Joseph Gorres udsendte Rasmus Nyerup i 1816
»Almindelig Morskabslæsning i Danmark og Norge igjennem Aar-
hundreder«. Han bruger ganske vist ikke ordet »folkebog«, men ved
»almindelig morskabslæsning« forstår han folkelig litteratur i bred for-
stand: fabler, romaner, eventyr, »Skjemt og Løjer, Gjækkeri, og alskens
Kortvillighed«, samt værker som Lucidarius, Bondepracdca, Sibyllæ
spådom og Dødedansen m.fl.
I nyere tid anvendes betegnelsen »folkeboger« oftest om en begræn-
set del af den folkelige litteratur, nemlig om en række internationalt
udbredte, anonyme romaner og noveller, i øvrigt af vidt forskelligt
indhold og oprindelse, nogle af dem med en fortid som høvisk
litteratur. Rasmus Nyerup opdeler dem i kategorier efter deres ind-
hold, og opdelingen giver et indtryk af deres forskelligartethed:
Antikke historiske romaner, ridderromaner, intrigeromaner, bibelro-
maner, magiske og moralske romaner og robinsonader. Det er roma-
ner af denne art, der er udgivet i den store udgivelsesserie »Danske
Folkeboger fra 16. og 17. Aarhundrede«, bd. I-XIV, København 1915-
36, udgivne afJ.P. Jacobsen, R. Paulli og senerejørgen Olrik. I denne
serie er folkebogsromanerne gengivet i faksimile efter de ældste eksi-
sterende tryk, og udgaverne er forsynede med litteraturhistoriske ind-
ledninger, tekstkritiske noter, kommentarer og bibliografier.
Folkebogsromanernes dlblivelseshistorie beskrives således i DF (bd.
XIII, s. 171 f.):
Deres Oprindelse taber sig gerne i Fortidens Mørke, end ikke Nationaliteten
er man klar over for tdies Vedkommende. En Del af deres Stof har de optaget i
sig fra det rige episke Fællesgods, der træffes hos alle Folkeslag i Europa og
Orienten, og som fra Tidernes Morgen har været paa Vandring baade ad
litterære Veje og fra Mund til Mund. Men nok saa karakteristisk for Folkebo-
gerne er den Tilværelse de fører, efter at Tilblivelsesprocesssen er tilende-