Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1991, Page 224
210
bragt; i den trykte Skikkelse vandrer de fra Land til Land, og selv om de
lanceres som Overklasselæsning, faar de deres Blomstring i Folkets brede Lag,
hvor de holder sig gennem Aarhundredeme. Folkebogerne kan da næppe
betegnes som nogen litterær Genre i egendig Forstand, eftersom Hovedpunk-
terne i Definitionen, foruden Romanformen, bliver udvendige Kriterier som
den internationale Udbredelse og Trivselen i de »illitterære« Kredse.
Man må imidlertid ikke glemme, at populariteten af de enkelte vær-
ker kan variere fra land til land, således at et værk, der i et land almin-
deligvis regnes for at være en folkebog, ikke nødvendigvis bliver det i et
andet land.
Som det fremgår af ovenstående, er begrebet »folkebog« ikke klart
defineret, og betegnelsen må derfor bruges med varsomhed, idet den i
ethvert tilfælde forudsætter en nærmere præcisering af indholdet og
udbredelsen m.v.
Testamenterne og Josephs og Assenaths historie:
Oprindelse og udbredelse
Både Testamenterne og Josephs og Assenaths historie (herefter for-
kortet hhv. Test. ogJAhist.) har deres oprindelse i den jødiske litteratur
fra perioden omkring vor tidsregnings begyndelse7. På den tid var
testamenter, d.v.s. fingerede afskedsskrifter der tillægges en af for-
tidens store skikkelser, f.eks. Moses eller Salomon, en velkendt genre i
den jødiske litteratur. Testamenterne kan være apokalypser eller djæv-
lebesværgelser, eller de kan som i Test. indeholde moralske vejlednin-
ger til efterkommerne.
Test. er inddelt i tolv afsnit, et for hver af Israels tolv stammer (Jacobs
tolv sønner), og indholdet er følgende; På dødslejet kalder patriarker-
ne deres børn til sig, beretter for dem om fristelser, de har været udsat
for, om synder de har begået, især i forbindelse med salget af deres
broder Joseph, om anger og bod og om guds hjælpende eller straf-
fende indgriben i deres liv. Bekendelserne munder ud i formaninger
7 Gads danske Bibelleksikon II, København 1966, sp. 958 ff. og I, 1965, sp.
1021.