Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1991, Blaðsíða 234
220
Gisli Bjarnason på Skar6 i Landamannahreppur (lidt syd for Hruni)
var født omkring 1602 og døde - vistnok - i 167623. Årni Halldorssons
oversættelse må da være blevet til engang i årene 1657-ca. 1676, idet
han næppe har haft tilstrækkelige danskkundskaber før sit ophold i
København. Hvis Gisli Bjarnason havde været død ved oversættelsens
tilblivelse, ville séra Årni sikkert have gjort en bemærkning derom.
Årnis omtale af Gisli som nabo viser, at oversættelsen sandsynligvis har
fundet sted i de år, Årni var på Hruni, idet Skålholt ligger noget læn-
gere fra S kar 5 og på den anden side af Hvitå.
Gisli Bjarnason var svært handicappet efter en forfrysningsulykke,
han var ude for som ung. Herom fortælles i Syslumannaæfir følgende
kortfattede og rystende beretning24:
1629 reia Gisli og Markus bro&ir hans frå Fitjum i Skorradal, austur yfir fjall
i feikna frosti, beir hleyptu ofan i bingvallavatn, voknu&u å hondum og fotum,
fengu svo bungfært, drukku brennivin og dosuSust, svo J>eir toku hvild og
sofnu&u, en \>k beir voknuSu vom hestarnir sloppnir frå J>eim, en J>eir svo
fre&nir, a6 ei gåtu å fætur komizt. Veltu beir sér eptir megni, har til heir me6
harmkvælum komust a6 BrusastoSum nålægt bingvollum. har lågu beir lengi,
leysti af beim marga fingur og fæturna, gengu beir har eptir å tréfotum alla
æfi.
Også Årni Halldorsson mistede med årene førligheden: »Hann tok
fotarmein bungt e6a magnleysi«, siger Påll E. Olason (IÆ I,s. 48), og
Hannes horsteinsson beretter i Ævisogur lærdra manna:25 »Hann
syktist af hungri fotaveiki e6a magnleysi er læsti sig um allan likamann,
en gegndi bo prestsverkum i lengstu log. bå er hann tok folk til altaris
sat hann i håum brikarstol, er snuiS var i kring i sigurnagla, og frå
altarinu var hann borinn i prédikunarstolinn og sat bar å bverfjol, er
hann prédika&i«.
Det ser ud til, at de to hårdt ramte mænd, trods den store alders-
forskel, har sluttet venskab og fundet glæde og trøst ved i fællesskab at
dyrke lærde og litterære interesser.
Det fremgår desværre ikke af Årni Halldorssons bemærkninger til
oversættelsen, hvorledes Gisli Bjarnason har stiftet bekendtskab med
23 Syslumannaæfir eftir Boga Benediktsson, Reykjavik 1881-1904, III, s. 107 ff.
24 Om kilderne, se ibid. s. 110, note 1 og 2.
25 Håndskrift i t>jo6skjalasafn, se fsl. Æviskr. I, s. viii.