Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1991, Side 253
239
J Jjessari b6k aptast finnast Testamenta Patrum å låtinu (hvareptir su
islenzka udagt er) bis. 159-216, med J>essum titli:
Testamentum Duodecim Patriarcharum Filiorum Jacob, per Robertum
Lincolinensem episcopum, e græco in latinum versum. Floruit auctor anno
MCCXLII*. Prima vice Parisiis Anno 1549 apud Martinum Juvenem. sub
insigni D(ominii) Christophori, e regione Collegii Cameracensium, impres-
sum.
Undir formålanum stendur: A.G. Volusius, D.
* Robert, bi(skup) af Lincoln, war spakur madur og einardur, åvitadi miog
påfavillu og ågeingni katolskra og vardi rettindi landshofdingja; hann gekk
freklega moti Jnnocentius påfa 4a, og lå vid hann yrdi bannfærdur.
Håndskriftet har sikkert været i hans eje, inden det kom til Lands-
bo kasafn.
Den islandske oversættelse er imidlertid ikke, som Sveinbjorn
Egilsson formoder, foretaget efter et latinsk forlæg. Vi ved ikke, hvem
der har oversat teksten, eller hvornår det er sket, bortset fra at det er
inden for perioden 1580-ca. 1700. Oversætteren må imidlertid have
været en lærd mand, siden han gengiver den danske udgaves »De
Tolff / Patriarchers Jacobs Sønners Testamenter« etc. med »Testamen-
ta Patrum« etc.
Det kan ikke afgøres, om 457 er oversætterens autograf; forholdet til
Lbs 1774 4toogJS397 8vo taler ikke imod det (se nedenfor). De mange
fremmedartede navne er gengivet med kun enkelte fejl; flg. er fundet:
bl. 176r Taffne for Chaphne, bl. 177v Hyrom Odollomiter for Jram / en
Idolamiter, bl. 177v Semi for Senn.
Testamenterne begynder således i 457: »Testamenta Patrum og
rådstafaner beirra tolf patriarcha, sona Jacobs, huørninn eim og
sierhuor J>eirra fyrir sitt andlåt hefur kient synumm bomumm. og
åmint t>aug til guds otta. og gudrækilegs lyfernis«, svarende til den dan-
ske udgaves »De Tolff / Patriarchers Jacobs Sønners Testamenter /
Huorledis de før deris Endeligt / haffde lært / huer sine Børn Guds
Fryet / oc formanet dennem dl it Gudeligt Leffnet«. Umiddelbart der-
efter følger nogle linjer, som ikke har nogen parallel hverken i de dan-
ske udgaver eller i de øvrige islandske versioner: »so og eirneigenn,
huornenn sierhuor Joei rra fyrer heilagann anda vottar wmm herrann
Christumm (liosenu lioslegar) har jnne ad falner eru marger fagrer
lærdomar. og hugunarfullar åvysaner vmm herrann Christum næsta
gledilegt og gagnlegt til sannarlegs og gudrækilegs lyfernes«. Herefter
følger en oversættelse af fortalen.