Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1991, Page 282
266
d 80r oc ey i Fengsel oc Baand / ey hel | ler i nogen Bedrøffuelse eller
Nødtørfftighed, Thi Gud blues icke som it Menniske / oc ey hånd sig
befrycter som it Menniskis Søn / Hånd bliffuer oc icke offuerkast met
gruelse / eller forskrecket / som en aff Jorden. Allesteds er hånd nær-
uerendis / oc i de allersuariste Wfald trøster hånd sine. En føye dd viger
hånd ulbage / at hånd kand prøffue / huad mand vil bliffue til mode /
oc faa til raade. Vdi ti Fristelser haffuer hånd befundet / at ieg vaar
beuæret oc stadig / Oc vdi dennem alle haffuer ieg veret langmodig.
Thi Langmodighed er en stor Lægedom / Oc it gaat taal / giffuer meget
gaat. Ah huor offte truede den Egyptiske Quinde mig met Døden.
Huor offte antuordede hun mig hen / at martre oc pine / oc kallede mig
igien. Huor offte truede hun mig atter igien /. der ieg mig icke vilde
sov met hende beblande. | Oc hun sagde til mig: Der som du giffuer dig
selff mig i vold / oc beuilger mig / da skalt du regiere / baade offuer mig
oc altsammen. Ja / du skalt bliffue vor Herre. Men ieg tenckte paa
Jacobs min Faders Ord / oc gick i mit Soffue Kammer / oc tilbad HEr-
ren. Ja / ieg fastede de siu Aar igiennem / dog siuntis ieg for de Egypti-
ske at vere / i lige saadan skickelse / som ieg haffde leffuet i Vellystighed.
a ad gud yferg[iefur] ecke bå sem honum treista, hvorke i mirkre fångelse
nie bondum. bvi gud feilar sier ecke so sem eim madur, og veit allt
hvers frammferde og hiarta, huggar har fyrer sem nåkvæmast, bå sårest
åliggur; vel dregur hann sig i hlie um stundar saker, so hann siåe hvad
beim ad råde verdur, ef hann er ecke med.
Svo reinde hann mig i tyxi reisur, ymislegum freistyngum, og fann
mig alldrei obolinmodann, hann reinde vel hvornenn eg fære med had
sem hann hafde mier giefed, bå lærde eg ad bolinmæde med stilltre
tungu er storlæknyng i ollum hormungum.
1. Su egifftska kvinna hotade mier offt daudanum, fieck mig offt i 2.
hendur bodlenum, og kallade mig jafnott og sagde, Ef bu 3. giefur hig
siålfann mier i valid, og bydest mig, bå skalltu bædi stiomayfer mier og
mynum. f>å beinkta eg å myns fodurs ord og tilbad drottenn. Eg
fastade bau sio år sem mest måtte eg, enn bo syndest egifftskum eg hafa
pvi] dl og punktum efter lauslætis a2'5. 27 reisur] + med a2'5. 31 Joseps freistingar,
27
30
33
36
39
42
24
27
30
33