Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1991, Side 284
268
d Thi de som faste for Guds skyld / de bekomme Ansictens Naade oc
Yndelighed. Ja / naar mand gaff mig Vin / da drack ieg icke /
Oc i min tredags Faste / tog ieg min pordon / oc gaff den de Fattige oc
Siuge. Aarlig om Morgenen vaagede ieg til H Erren / oc græd for den
Egyptiske Quinde aff Memphis. Thi hun lod icke aff / oc lod mig ingen
ro haffue / Ja / om Nattetide kom hun dl mig / lige som hun vilde
sir mig j besøge. I begyndelsen (fordi hun ingen Søn haffde) lod hun som
hun vilde haffue mig i Søns sted. Da bad ieg til HErren / oc hun fødde
en Søn / Men midler tid vndfmge hun mig som en Søn / Men ieg for-
stod det icke. Men omsier vilde hun locke mig til Wkyskhed. Der ieg
det forstod / bleff ieg sørgendis indtil Døden / Oc der hun gick vd fra
mig / kom ieg ril mig igien. Jeg sørgede i mange dage for hende. Thi ieg
forstod nu hendis Bedrag / oc ieg sagde hende den Allerhøyestis Ord /
at hun (om mueligt vaare) kunde affuendis fra sin skadelige Begiering.
Ah huor offte gaff hun mig søde Ord / oc kallade mig en hellig Mand.
Ja / icke vden Falskhed / rosede hun min Kyskhed for sin Husbonde /
oc vilde saa hemmeligen kuldkaste mig. Obenbare rosede hun mig /
a alla burde, so sem eg lifde i ollu sælgiæte. Vyn smackade eg ecke, og ha.
eg fastade i sio daga samfleitt, tok eg minn part af fædunne, og gaf
sitikum og fåtækum. Var eg lyka samt med somu burdum, Jwi heir sem
fasta af hreinu hiarta fyrer gude, hafa alla nåd og hreiste samt hiå
monnum.
Snemmindes hvorn morgun vaknade eg og griet firer drottne, af
25r beirre onad og um | såtrum, sem su egyfftska kvinna veitte mier.
Hun kom å næturnar til minnar hvylu, liest i firstu vilia taka mig i
sonar stad, bvi hun åtte ongvann son. M eg visse hann tilgang, bad eg dl
drotdns, so hun fædde son. t>å hann var komenn, villde hun eins og
ådur locka mig dl ad samblandast sier, og bennann hennar vondann
åsetnyng sorgade eg allt til dauda, ad hun var so i vondu herteken.
f>å sagda eg henne drottens logmål, sem soddann bannade. Hun
kallade mig heilagann mann, ecke nema af ydil falsleika, hrosade
mynu stoduglinde hiå synum egtamanne, so eingenn skilide effter
45
48
51
54
57
60
36
39
42
45
48
marginalnote i a1, kapiteloverskrift i a2 4 5, Jésephs frelsingar a3. 36 sælgiæte] sællyfe a2'5.