Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1991, Qupperneq 286

270
d siv som den kysk skulde vere / Men i hemmelighed sagde | hun til mig:
Frycte dig intet for min Mand / Thi hånd er aldelis viss paa din Kyskhed
/ Oc det nogen skønt siger hannem noget om oss / da tror hånd det dog
icke. For alle disse Tings skyld / laa ieg iført i en Seck / oc bad HErren /
at hånd vilde frelse mig / fra den falske Egyptiske Quinde. Saa tilige
hun met denne Vey intet kunde vdrette / kom hun mig an / berystet i
anden maade / Som vaar / at hun vilde lære Guds Ord vdaff mig / Oc
begynte saaledis at tale: Der som du vilt / at ieg skal forlade Affguder-
ne / da giør min vilie. Saa vil ieg oc offuertale min Egyptiske Mand / at
hånd oc affstaar aff sine Affgude / Saa ville wi vandre i HERrens din
Guds Lou. Til de Ord suarede ieg saaledis: Gud vil icke / at de skulle
ære hannem / som ere i Wrenlighed / Oc til dennem som bryde Ecte-
82r skab / haffuer hånd ingen | Behagelighed. Men hun tagde stille / Thi
hun attraadde sin Begiering at fuldkomme. Men ieg bad oc fastede / at
Gud vilde fri mig fra hende.
40 tenckte] tencke 1601, 1615, 1626. 62 Frycte] fryet 1601, 1615, 1626. 63 det1]
der 1601, 1615, 1626. 66 kunde] -H 1601, 1615, 1626. 70 oc] 1626.
Affgude] Affguder 1601, 1615, 1626. 71 suarede] talede 1626. 77 Egypuer]
a taka, t»o hun kiæme til myn heimuglega, og sagde mier ad eingenn
tæke effter fr/i, og eg mætte ugglaus vera å allar sydur, og sinn madur
efade alldrei minn stodugleika, og grunade eckert umm ockar hæge,
bo samann liekum, og eingenn madur tæke bad sier i munn, bo ad
snodum kiæmest. M eg betta hennar tal heyrde, færda eg mig i seck og
osku, og bad åkaflega drottenn, ad frelsa mig frå henne.
M hun kom aungu til vegar med bessu mote, fann hun annad uppa,
og sagde, Ef bu villt giora minn vilia, bå vil eg bad til vinna, ad bæde eg
og minn madur skulum kasta ollum afgudum, bå svarade eg, Ecke vill
gud dyrkast af ohreinferdugu hiarta, og beir sem briota sitt hionaband,
å beim hefur hann aungva bocknan. bå hun heirde besse ord, bagnade
hun i bad sinn, enn eg fastade og bad til drottens, ad frelsa mig frå
henne.
46-56 og-osku] eg 6skadi as. 57 I>å] Afsnittet begynder i a1 underprikket: Effter
t>ad kom hun afftur til myn ogsagde.... Skriveren er i sit forlæg sprungetfra 57 til 64, fordi de
foregående afsnit 56 og 62-63 slutter ens: ad frelsa mig fra henne. Han har så opdaget fejlen
og begyndt med det rigtige afsnit. 62 fastade og] sål. a3'5, -r a2,4. 66 egifftska mann]
63
66
69
72
75
51
54
57
60
63