Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1991, Blaðsíða 288
272
d Atter en anden tid sagde hun til mig: Nu vel / effterdi du icke vilt
bryde Ecteskab / da vil jeg omkomme min Egyptier / oc saa effter din
Lou / tage dig til Hosbonde. Der ieg det horde / sønderreff ieg min 78
Kiortel / oc sagde: O Quinde ieg beder dig / skamme dig ved saadant /
for Gud / oc frycte HErren / giør icke en saadan skadelig ting / bliff oc
ey saa gantske formidlet/ atduvildeoffredigDieffuelenivold.Thider 81
som du farer saa frem / davil ieg røbe dine Wgudeligheds tancker. Da
bied hun red / oc bad mig / at ieg ingen skulde sige aff hendis Ond-
skab / oc gick saa fra mig. Ydermere prøduede hun paa / mig met 84
»2v Skenck oc Gaffuer at forføre / oc sende mig allehaande Ting som
Mennisken skulle paaholde. Hun sendte mig oc en ret Mad / som vaar
met Traaldom belagt. Oc der hendis Kammer Tienere kom / bærendis 8 7
met den / saa ieg op / oc saa en saare forskreckelig Mand / som fick mig
it Suerd oc en Nøgel. Oc ieg forstod / at hun bygte it hinderhold for
min Siæl. Der hånd gick vd / da græd ieg / Ja / ieg aad intet / enten it 90
eller andet ad samme Mad. Atter kom hun en dag til mig igien / oc
sagde: Huorledis skal ieg det forstaa / at du icke haduer æt ad Maden:
Egypter 1601,1615,1626. 80 bliff] bliffue 1601,1615,1626. 81 vilde] vilt 1601,
1615, 1626. 88 Mand] Wand 1615, 1626. 106 Ansicte] Ansict 1601, 1615,
a Effter fiad kom hun adtur til myn og sagdi, Nu vel, af bvi bu villt ecke
briota hionabanded, ba vil eg råda af dogum med eitthvort slag minn
egidtska mann, og so edter logum eignast big adtur, M sundur reif eg 66
myn klæde, og beidde hana i guds nafne, ad hun giætte nockud ad sier,
og giorde ei soddan ogiornyng og glæp, ad odra sig med ollu
andskotanum i valid, og lofade ad uthropa hennar skadlega bånka, tå 69
vard hun hrædd, gieck burt og bad mig beigia.
Effter betta sende hun mier allra handa skeinkyngar, og eim riett af
mat, hvorn hun hafde tofrad, og bå hennar bienare færde mier riettina, 7 2
bå så eg eim storann hrædelegann mann, sem riette ad mier sverd og
likel. tå riede eg ad hun villde svykia mig heimuglega. tå griet eg og åt
eigenn mann a2, ekta mann as'5. 72 færde mier riettina] bar mier matenn a2 4'5, bar
mier rietrinn a3. 7 4 likel] + 6a riede eg (+ strax a3) af (+ 6essu a3,4,5) ad hun vildi svikia