Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1991, Blaðsíða 292
276
d cfftcr en gang / som hendis Mand icke vaar hiemme / kom hun ind-
springendis til mig / oc sagde: See / ret nu vil ieg sencke mig selff i
Brønden / eller oc vil styrte mig aff en suar Høyhed / vden saa er / at du
giør min vilie. Da forstod ieg vel / at Belials Aand haffde slet forbistret
hende / oc sagde til hende: Du forblindede vdi Synden / Hui bliffuer
du saa affsindig? Eller hui est du saa opsætsk? Tenck / at der som du
skønt tager dig aff dage / da bliffuer Gehon din Mands Bolskab som er
dig hadsk / glad der aff / oc vil giffue dine Børn mangen god Kindhest /
ocvdslætte din Hukommelse affjorden. Da sagde hun til mig: Aha / da
seer ieg/at du ligeuel haffuer mig noget kier/ oc bær sorg for mig/ det er
mig nock alt dette sinde / at du beskermer mit Liff oc mine Børns. Jeg
84r haff j uer endnu god Fortrøstning / at ieg vil faa mættet min Begiering.
Men hun forstod icke / at ieg paa Guds veyne saa talde / oc icke for hendis
skyld. Thi naar nogen giffuer den skadelige Begiering stæderom / da
bliffuer hånd hendis Træl / lige som hun. Oc det hånd end skønt hører
noget gaat / vdi samme Anfectning / met huilcken hånd er offueruun-
den: Saa tager hånd dog det samme an / effter sin skadelige Begie-
ring. Jeg siger eder mine Børn / at det vaar ved den siette Stund /
mig] + selff 1601, 1615, 1626. 116 Gehon] Gehou 1601, 1615, 1626. 121 For-
trøstning] Fortrøstnig 1601. 124 det] der 1615, 1626. 136 Fengslet] Fengsel
Einu sinne sem hennar madur var ecki heima, kom hun til myn
hlaupan[de] og sagde, Riett i stad vil eg dreckia mier i brunnenum, eda
steipa mier ofan af murnum, nema bu giorer minn vilia, Tå sa eg ad
henne var ecke siålfrådt, og andskotenn hafde jnnteked hennar hiarta.
Eg sagde til hennar, f>ii ert alzhendes blind i sindenne, og galen orden,
f>u mått ve[l] vita, bo bu dreper big» ba verdur helvyte byn sæng, og
andskotenn binn madur, sem big um situr bier til skammar, og vill
iitsliettabynaminnyngafjordunne. J>å sagde hun til myn, Miked gledst
eg nu af bynum ord[um,] bar bu elskar mig og ber umhyggiu fyrer mier,
ad eg fare vel, og goda uon hef eg ad bu giorer myn vilia, bvi hun skiide
ecki ad eg talade bessum ordum til hennar gudz vegna, og eg seige ydur,
myn born, ad frå siottu stundu, bad er midium morgne, sem hun gieck
lll
114
117
120
123
126
90
93
96
99
læknyng] lækningar a2'5. 91 dreckia] drepaa2'5. 92 murnum] hæd a2'5. 95-