Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1991, Síða 294
278
d der hun gick vd fra mig. Oc ieg bøyede mine Knæ / oc tilbad HERren
samme gantske Dag oc gantske Nat / oc opstod icke før end i Dagnin-
gen / grædendis / oc bad ved mig ene / at ieg maatte forløsis fra denne
Egyptiske. Endeligen fattede hun mine Klæder met mact / oc drog
84v mig / at ieg skulde soffue hos hende. Saa dilige ieg saa / at hun | vaar saa
saare affsindig / oc holt mine klæder met mact / flyde ieg nøgen fra
hende. Da beskyldede hun mig for sin Mand / Oc hånd kaste mig i
Fengsel / som vaar i Kongens Hus. Om anden dagen / bleff ieg hart sla-
gen met Suøber / oc saa kast i Fengslet igien. Oc der ieg laa fangen i
Jern / bleff den Egypterske siug aff stor Sorg / Oc hun lydde paa /
huorledis ieg loffuede HErren i det mørcke Hus. Men ieg vaar
frydefuld / oc prisede min Gud / at ieg i det mindste / ved dette middel /
vaar borttagen fra den Egyptiske. End lod hun icke aff / men sende
offte Bud til mig / oc sagde: Kiere ieg beder dig / tag dog der ved / oc
fuldkorn min Begiering / saa vil ieg løse dig aff Fengslet / oc tage dig
vdaff det Mørcke. Men hun kunde icke offuertale mig / at ieg met
85r nogen eniste Tancke vilde beuilge hendis Bøn oc begiering. | Thi Gud
haffuer meget kierere / den som i den mørcke Grøfft faster met Kysk-
1601, 1615, 1626. 137 Egypterske] Egyptiske 1601, 1615, 1626. 142 Fengslet]
Fengsel 1601, 1615, 1626. 170 Israeliter] Ismaeliter 1601, 1615, 1626. Slect]
a ut frå mi[er,] lå eg å bæn gråtande fyrer drottne allan f>ann dag og nott,
og bad hann ad leisa mig frå henne.
Effter had reinde hun dl med afle, og tok i myn klæde, og dro mig ad
sier, so eg samhikte henne. E>å eg så hana so æra ordna, fltid[e] eg ffå
henne nakenn so hun hiellt effter minne skickiu, synde hana synum
manne, og klagade mig, enn hann trude hennar umlestre, liet taka
m[ig] med hordum slogum, og kasta mier i fångelse med jårnum.
f>etta sorgade hennar madur, ad hann hlaut hannenn ad siå af mier,
hå stod hun å hlere og villde vita hvornenn mier brå vid, Enn eg
prysade gu[d] sem med hessu mote leiste mig frå hennar åråsum, hvi
helldur villda eg hetta hola, enn har hiå henne vera, hui gud elskar meir
ha sem sitia og fasta i myrkre, enn hå sem liggia i lauslæte.
96 t>a - madur] sdl. a2'5. 101 t>ad er] edur a2'5. 113 myrkre] + med hreinlyfe a2’5.
129
132
135
138
141
144
102
105
108
111