Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1991, Side 295

129
132
135
138
141
144
126
129
132
135
138
141
279
beygde mijn knie, og bad til drottins allann bann dag, [og] alla nottena, b
og snemmendis med morgunrodanumm stod eg wpp, gråtande [og]
| giorde [mijn] bæn alleina, og bad ad eg mætti frelsast fra [beirri] i99v
egyptisku kuinnu, bar fyrer wmm syder greijp hun mijn klæde med
valide, og dro mig til ad sofa hiå sier, og strax sem eg sa bad ad hun var
so afbrydissom og galen, og tok mijn klæde med mackt, flydi eg burt
nakenn, enn hun rægde mig fyrer sijnumm manne, og hann kastade
mier j myrkuastofu sem var j kongsins huse. Anars dags bar epter ba eg
hafdi vered strycktur med suipumm, war mier kastad aptur j
myrkuastofu, og ba eg lå fiotradur j jamunumm, ba ward su egyptska
kuinna kraunk af harmi, og hlustade til myn huomenn eg lofade gud j
myrkuastofunne, enn eg feigenn og gladur lofade og prysadi minn
gud, ad eg fyrer soddann medal, komst j burt frå beirri egyptsku
kuinnu; bo liet hun enn ecke af ad senda opt til myn, og sagde, minn
elskuleige, gior bu so sem eg seige, og wppfylltu minn wilia, og myna
gyrnd, so wil eg big frelsa wr myrkua stofunne, og leyda big wr
myrkrenu; enn hun gat mig bo ecki tællt, nie lockad effter hennar
jllvmm vilia ad giora; bui gud hefur miklu kiærara bann sem fastar j
med, og bad med sialfum mier ad jeg mætte frelsast fra beirre kuinnu. c
Med ollu afle breif hun til minna klæda og af orku, og kipte til myn ad
jeg suæfe hia henne. Jafnsnart sem eg så ad henne var ecki sialfrådt / og
hun hiellt fast i myn klæde / flyde eg nakinn fra henne / f>a rægde hun
mig vid sinn bonda / og hann snarade mier i fangelse bad sem var i
kongsins huse: Annann daginn epter var jeg hardlega sleiginn med
suipum og suo epter bad aptur i fangelse låtinn. Nu sem jeg lå bar
fanginn i jarnunum / var hun hliod af hugarångre og hlustade til, hvorn-
enn jeg lofade drottenn i bvi myrkva huse: Enn jeg var gladur og
vegsamade minn Gud ad jeg med bezu minstu mote og fyrer betta
medal var tekenn i burt fra beirre egiptsku kuinnu; Eige liet hun af ad
helldur optlega mier bod ad giora / og liet so skila, Kiære / Jeg bid big /
hiyd mier og fullgior minn vilia / suo vil jeg frelsa big af bezu fangelse /
og taka big ur bezu huse. Enn jeg villda ecki hennar ord aahlydast, og
ecki suo mikid ad jeg j hneigdist i huga mier henne til vilia ad vera, bvi 53v
helldur hennar gimd ad filla edur fullkomna. f>viat Gud hefur bann
långtum kiærara sem i dimre grifiu fastur situr med hreinlyfe / helldur
enn hinn sem i suofnhuse fremur vellisting med saurlyfe. Huor sem