Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1991, Síða 304
288
d Huorledis est du bleffuen deris Træl? Oc ieg suarede De haffue kiøbt
mig aff det Land Canaan. Men hånd troede mig icke / oc sagde: Visseli-
gen liuger du / Oc befol / at mand skulde hudstryge mig nøgen. Den
Memphitiske Quinde saa igiennem it Vindue / at mand hudstrøg mig /
oc sagde til sin Mand: Din Dom er wret / Thi du piner it vngt Menni-
88r ske / som frit er (oc er staallet) ligeruis som | hånd haffde giort nogen
wret. Men der ieg bleff stadig i mine Ord / lod hånd mig / som vaar
Hudstrugen / foruare / til saa lenge (sagde hånd) at Drengens Herrer
kommer. Hans Hustru sagde til hannem / hui holder du det arme vnge
Menniske i Fengsel? det skickede sig beder at du lode hannem løss / oc
lode hannem saa tiene dig. Fordi i Syndsbegierlighed vilde hun see
mig / oc ieg viste aldelis intet der aff. Hånd sagde til den Memphitiske
Quinde. Det er hoss de Egypter huercken ret eller billigt at hætte sig
ved fremmet Gods / wden mand det først opliusser. Oc der met mente
hånd Kiøbmanden oc mig / vilde der for ieg skulde indsættis oc forua-
ris. Men om tier oc tiue dage komme de Jsmaeliter igien oc da haffde
a spurde hann mig hvornenn eg hefde beirra bræil orded? Eg sagde beir
hefdu keifft mig af Canaan[s] lande, enn hann meinte mig litiga, og
trude ecke mynum ordum, og skipa[de] ad hiidstrykia mig. t>å så eg og
heyrde ad su memphitiska kvinna, hanz hus[ffu] i giegnum eitt
vindauga, ålasade synum manne, og sagde ad så dom[ur] være ecke
riettur, sem hann hefde låted gånga um mig, ad pyna friålsann m[ann]
t>o stolenn, eins og sakadann, og sem eg stod å sama, liet hann geima
mig hudst[ryk]tann, til bess beir komu afftur, sem mig banngad
færdu.
Hans kvinna sagde bå til hans, ad hann giæfe mig lausann, og liete
mig biona beim, bvi hun fieck strax gyrnd til myn, bo mier være bad
ovitande, Hann svarade sinne kvinnu, ad bad være ecke sidur hiå
egifftskum, og å mote beirra logum, ad taka neitt framande gotz, nema
med skilum være ad komed, og liet so vardveita mig bangad til beir
komu afftur sem mig bangad færdu.
Og sem 24 dagar voru lidner, komu beir afftur Jsmaelitar, og hofdu
210
213
216
219
222
225
165
168
171
174
177