Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1991, Page 306
290
d de hørt atjacob min Fader / vaar i sorg for mig / der for sagde de til mig /
88v | Hui haffuer du sagt / at du est en Træl? Oc see / wi haffue forstaaet / at
du est en ypperlig Mands Søn / i det Land Canaan / Oc at din Fader 228
haffuer ført sig i en Seck / oc sørger for dig. Da vaar ieg paa Veye at
græde / Men ieg holt mig / paa det ieg icke skulde beskemme mine
Brødre. Oc ieg sagde: Der veed ieg intet aff at sige / Jeg er en Træl. Da 231
raadsloge de tilsammen / at de vilde selge mig / Paa det ieg icke skulde
bliffue i deris Hender befunden. Fordi de fryctede for Jacob / at hånd
skulde heffne sig offuer dennem. Thi der gick ord aff / at hånd skulde 234
vere stor for Gud oc Mennisken. Da sagde Kiøbmanden til dennem:
Tager mig quit aff Potiphars Dom. Der de det hørde / eskede de mig /
oc sagde: Wi haffue kiøbt hannem for Sølff oc Penninge. Saa gaff hånd 237
89r mig løs. Men den Memphitiske Quinde off / | uertalde hannem / at
hånd mig kiøbe skulde. Thi (sagde hun) ieg hører / at hånd er dennem
fal. Oc hånd sende en Kammer Suend til de Jsmaeliter / oc begierede 240
mig til kiøbs. hånd kunde dog icke giøre det til nogen ende met
1626. 222 eller] er 1601, 1615, 1626. 226 de2]sdl. 1615, 1626, 4- 1601. 236
a frieftt] ad fader minn være sorgande af mier, ålosudu mier, ad eg hefde
duled f>ess, ad eg være ypparlegs mans sonur i Canaans lande, hver sig 180
bære miog il[la]. M gat eg valla hallded mier af gråte, bå eg heirde minn
fodur nefndann. Enn so eg giorde aungva mynkun mynum brædrum,
sagdest eg ecke neitt bar [af] vita, og mig eim bræl vera. Effter bad leitudu 183
beir vid ad selia mig, so [eg] findest ecke i beirra hondum, bvi aller hofdu
uggaballdur åjacob, ad hann munde hefnamyn, bvi beir bektu hann ad
veramåttugan hiågudi, og monnum. Mbannenn var nu komed so sem 186
tvystig um mig, talade kaupmadurenn sem mig geimt hafde til beirra,
Giored mig einasta lausann vid dom Potiphars, enn take[d] bennann
svein til ydar afftur. beir urdu glader vid, og to ku mig giaman afftur, bvi 189
beir hofdu lyka giefed syna pennynga firer mig i upphafe.
Su memphitiska kvinna eggiade fast sinn mann Potiphar ad kaupa
mig so hann sende strax til Jsmaelita ad kaupa mig lausann af beim, Enn 192
så sendisvefinn] kunne ecki ad forlykast um mig, og kom afftur jafnær,
alasade, skr. 2gg- a‘-
192 mig'-kaupa] 4- a2'5; skriveren er sprunget fra 191 kaupa til