Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1991, Blaðsíða 308
292
d dennem / men gick bort. Der Kammer Suenden nu haffde sig forhørt /
gaff hånd Fruen at forstaa / huordan en stor Sum / de vaare for Dren- 243
gen begierendis. Hun sende atter en anden Kammer Suend hen / oc
sagde til hannem: Det de end begierede thu Pund Guld / da spar du
icke Guldet / Men kiøb Drengen / oc før hannem til mig. Da gaffhand 246
firsindstiue Gylden for mig / Dog sagde hånd / at hånd gaff hundrede.
Det saa ieg vel / tagde dog stille / Paa det at Kammer Suenden icke
skulde bliffue pint der faare. Seer her til mine Børn / huor store Ting 249
89v ieg lid haffuer / at | ieg io icke skulde beskemme mine Brødre. Haffuer
der for ocsaa J / Kierlighed / vdi Langmodighed / mellem eder ind-
byrdis / skiuler / ia bortkaster all tuedrectighed imod hin anden. Thi 252
Gud haffuer lyst til enighed imellem Brødre / oc til it Hiertis vduellel-
se / som i Kierlighed er beuaret oc stadfestet. Men der mine Brødre
komme i Egypten / oc kiendis ved mig / gaff ieg dennem Sølff / oc 255
beridde dennem intet aff alt dette / men trøstede dennem. Oc effter
Jacobs død / haffuer ieg elskt dennem end ydermere. Oc huis de vilde
haffue giort / giorde ieg offuerflødeligen / at de sig selff der paa haffue 258
eskede] elskede 1615, 1626. 241 det ] der 1601, 1615, 1626. 242 sig] efter
Suenden 1601, 1615, 1626. 249 store] stor 1601, 1615, 1626. 251 Langmodig-
hed] Langmodidhed 1626. 256 beridde] breidde 1601, 1615, 1626. 269 forlø-
a og sagde friinne hvad dyr eg [være] Hun ad vetfånge sende annann
bienara, skipade honum ad kaupa mig hvad til i skurdenn geinge, og bo 195
eg kostade tvo pund gullz. Hann samt keiffte mig fyrer 40 gillene, enn
sagdest tvo hundrud giefed hafa, um bad bagda eg og villde honum
27r ecke i skuild koma. | l98
Hier af råde bier, hvad miked eg hefe lided, so eg mynkadi ecki myna
brædur, Hier af skulu bier læra bolinmædi, og jnnbyrdes kiærleika,
bvi Gud sem er kiærleikurenn, elskar bad hiarta sem bolinmæde og 201
kiærleika vardveiter. t>å myner brædur komu ofan i Egifftaland, gaf eg
beim guil og gersemar, f>abeir bektu mig, og voru sturande, huggade eg
ba og var bess gladare vid [b]å og effter Jacobs vors fodurs dauda, 204
elskade eg ba meir og meir, so ba undrade. [Eg] stigde bå alldrei, helldur
192 kaupa. 196 Hann samt] hann sami a3, sa same a24 5. 197 tvo hundrudj