Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1996, Qupperneq 45

35
25. Beneficier giver ansvar. Trykt i Ms s. 780-781. Luk 1248. Dateret
til 1196.
26. Congregati sunt inimici nostri. Trykt i Ms s. 782-783. Helinandus
PL 212 sp. 991-994.
Den første afbrydelse i serien er nr. 10, legenden om Theophilus. Den
forekom i E1 som nr. I og kunne derfor udelades i E2. Fra S2 er den trykt
i Ms s. 1080-1090. Stedfæstelsen i D til landskabet Cilicie i Lilleasien,
hvor Tarsus var hovedstaden, er helt korrekt, og D har en datering til år
537 fælles med Poncelet 1902 nr. 75, som til gengæld henlægger hæn-
delserne til Sicilien.
Den næste afbrydelse i fællesserien er D nr. 13, Little Devil in
Church, Wilson 1946 s. 193 nr. 42. Også den findes i E1 og er brugt i
variantapparatet til S nr. 58 fra Ms s. 17524 og tilsvarende efter Ka fra s.
46826. Desuden er legenden trykt efter F s. 1145-1147, men kun begyn-
delsen er bevaret af denne norske oversættelse. Jfr. Widding 1969.
Næste afbrydelse er nr. 16, Five Gaudes, der også er trykt efter S2 s.
1192 i Ms. E1 nr. XLVI er brugt i variantapparatet til S nr. 78 s. 260.
Den fjerde afbrydelse i fællesserien er D nr. 23, Drowned Sacristan.
Unger oplyser, at legenden kun findes i D, men temaet er så overmåde
almindeligt og findes i udvidet form i E1 nr. XLV, der er trykt s. 604-608
med de første fem linjer hentet fra L. I B findes som nr. 8 en tredje va-
riant af temaet.
Disse fire uoverensstemmelser mellem D og E2 lader sig altså alle
forklare. De skyldes, at temaet for dem allerede var indgået i E1. Det si-
ger noget om, at skriveren af E2 ikke arbejdede rent mekanisk, men med
omhu og eftertanke.
Nr. 25 i ovenstående liste svarer til nr. XCIX i E2, og det er overra-
skende i registret til E2 at se, at der følger en legende, der kun er kendt
gennem den titel, den har her: Afpeim klerk er diktadi Gaude uirgo ma-
ter Cristi. Der er ikke afsat noget nummer i registret, og legenden er
ikke optaget i E2.
Nr. 26, der er et uddrag af PL 212 sp. 991-994, er i begge teksterne
henlagt til Henrik IV’s tid og første korstog. Helinandus citerer Bal-
dericus, der må være den Baldericus, der var biskop i Noyon og Tour-
nai (ca. 1015-ca. 1097), og som skrev Chronicon cameracense et atre-
batense. Den form, historien har i SpecH XXV k. 100, er helt anderle-
des. Indirekte er tiden for begivenhederne fastlagt til 1098, det år, da
korsfarerne blev indesluttet i Antiochia. Responsoriet Congregati sunt