Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1996, Side 50

40
s. 691 sp. I64). D og F er to forskellige oversættelser og ligner mest af alt
SpecH. Dog har D to klare plussteder som tyder på anden latinsk kilde.
Det er s. 1 1 1727"29 aa pann hatt sem aspis .. fogr songhliod og s. 1 1205.
Ka og F anfører navnet på den by i Grækenland, hvor Johannes Da-
mascenus voksede op (Ka Stotolis s. 43832, F Storulis s. 11221 i Ms),
men hvorfra de har den oplysning, har jeg ikke opsporet. Der må opdri-
ves nyt materiale for at bringe klarhed over forholdet mellem de nor-
røne historier. Hilka har omtalt varianter (jfr. Crane 1911 s. 266 nr. 23),
som det ikke har været mig muligt at udnytte. I Poncelet 1902 henviser
nr. 15 mest til unge kildeskrifter.
53. Reginaldus blev dominikanermunk er trykt i Ms s. 813 med va-
rianter fra E, der dog mangler afsnittet s. 8153'10. Historien er fortalt i
biografier over Dominicus, AS 4/8 og andre steder, bl.a. Leg. aur. k.
113 s. 466-483; SpecH XXX k. 69-70 og Gripkey 1953 nr. IV, 20. I E
følger historien - ligesom hos Boyd 1964 s. 134 nr. 17 - umiddelbart
efter Three Spears, hvad der er ganske logisk, eftersom der bag denne
titel skjuler sig en legende, hvori Dominicus udpeges til ordensleder på
linje med Franciscus.
54. St. Dominicus’død (d. 1221) er trykt i Ms s. 815 som en fortsæt-
telse af forrige nummer. Prior Guilla i Buxia (E: Brixia, dvs. Brescia i
Lombardiet) så i et syn himmelstigen. Tubach 1969 nr. 1727.
55. Judas in Hell er trykt i Ms s. 1162 og har en parallel i E1 nr. XIX
s. 534-541. Historien findes i PL 212 sp. 1063 og har der den detalje,
som Helle Jensen (1983 s. XXIV-XXV) erkender som karakteristisk for
D, nemlig kapellet, der svæver i luften. Vincent har optaget det i sit re-
ferat af Helinandus i SpecH XXIX k. 6-10. Ifølge Ward 1893 s. 506
bygger historien her videre på Visio Thurcelli. Tubach 1969 nr. 4539.
56. Broder Kristianus i Gastinetum-klostret er trykt i Ms s. 1156f. og
har et modstykke i Kf trykt s. 505-507 med varianter fra E1 nr. XIII, to
forskellige oversættelser. Det er igen en legende, der genfindes hos He-
linandus, denne gang PL 212 sp. 1065, hvor den er mere vidtløftig end i
Vincents genfortælling i SpecH XXIX k. 11-12. Historien fortæller om
en broder Kristian, der var født i Le Mans og blev munk i augustiner-
klostret i Gastinetum, men sluttede i et cistercienserkloster.
Med en henvisning til Ms s. 115729'30, Ek skal ueita .. hialp pessu abot-
adæmi, lader jeg dette være den sidste legende i abbedserien. De føl-
gende numre i D, 57-70, udgør en munkeserie, der dog ikke helt falder