Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1996, Qupperneq 78

68
1450), og tekstens historie er oplyst af Wilson (1946 s. 164ff. nr. 8, VI).
Der er et moment, der kan vise sig at være afgørende for historiens
stemmatografi (forsøgt af Wilson 1946 s. 76-77). SG nr. 29 har en ind-
ledning om en statue opstillet ved indgangen til kirken med en opfor-
dring til at give bidrag til en restaurering. Den finder man hos Mussafia
1896 s. 35-37 (Poncelet 1902 nr. 290), men ikke i Paris Bibi. Nat.
18.134 (jfr. Mussafia 1886 s. 986) og ikke i D, der synes at have sin
tekst fra SpecH VII k. 87, for i D hedder det Hann gengr inn i kirkiuna
fyrir likneski iungfru Marie s. 103422, der udelukker indledningen i SG.
Pauli Baum (1919) har forsøgt at opstille et stemma, men på et for
tidligt stadium efter min mening.
Motivet er ført tilbage til en variant, hvor ringen sættes på fingeren af
en venusstatue, således hos William af Malmesbury (Pertz 1852 s. 471)
og hos Helinandus (PL 212 sp. 945C). Tubach 1969 nr. 4103.
165. Jewish Boy. Ophavsmanden til denne samling må have regnet
nr. 165 med til billedserien på grund af den rolle, Mariabilledet spiller i
historien. I D er kun slutningen bevaret, trykt i Ms s. 98933f. Temaet er
som i B nr. 4 s. 71, E nr. CLXXXVII s. 987 og S2 s. 989', ialt fire for-
skellige udformninger af samme tema. Efter Wilsons inddeling (1946 s.
157ff.) falder B, E og S2 under type III Covered with Her Cloak. I D
derimod ligger hjælpeaktionen i ordene Hun (dvs. Maria) hialpadi mer
s. 990', der svarer til udtrykket hos Dexter 1927 nr. XIX mihi auxilium
prebuit s. 33". Slægtskabet mellem D og Dexter bestyrkes af den
skæbne, der overgik faderen til drengen. Både i D og hos Dexter kastes
han selv i ovnen, mens de andre versioner har andre løsninger. Derfor
må man tro, at resterne i D repræsenterer den type, hvori legenden er lo-
kaliseret til Bourges (Poncelet 1902 nr. 234 og 235). Wilson 1946 har
legenden som nr. 3 s. 157. Gripkey 1952 nr. I, 57 har en ny variation af
temaet i forhold til de norrøne. Poncelet 1902 nr. 95 osv.
166. Fire at Mont-St.-Michel. Tumba er trykt i Ms s. 1072 og igen s.
1190f. Temaet er som i B nr. 37 s. 128 og S nr. 77 + E s. 259f., der er lig
med L s. 603. L og S har en fælles epilog, der til forskel fra legenden
som helhed markerer toppen af forskruet lærdomssprog (syv gange
præsens participium som finit verbum samlede på fire linjer). Epilogen
må være hægtet på af oversætteren eller af en afskriver, der var grebet
af stilpræget, der vandt fremgang, da latinsyntaksen for alvor havde
grebet sindene.
D er en selvstændig oversættelse i forhold til B, S og L, og det er den