Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1996, Qupperneq 93

83
blev grundlagt i 1150, et præmonstratenserkloster nær byen Theims
(département Marne).
I sin analyse af SG har Faye Wilson udpeget 17 legender i SG1, som
ikke er kommet fra SV. Disse 17 legender kan derfor anvendes til at for-
følge den forskel, der er i formuleringen af prologerne i SV og SG. I SV
indledes de med ordene Ad laudem (et gloriam) osv. I SG derimod med
ordet Quoniam ‘efterdi, siden’ som begrundende konjunktion. Den iagt-
tagelse danner grundlag for at knytte SG sammen med manuskriptet Pa-
ris Bibi. Nat. 17.491 og Rouen-Mariale.
De 17 legender, som ikke findes i SV, er numrene 29-35, 45-49, 52-
54 samt numrene 56 og 58. Det er værd at mærke sig, at fire af disse 17
ikke heller er kendt i den norrøne legendeskat. Det gør, at man må anta-
ge, at SG2 ikke er kommet fra selve SG-manuskriptet. SG2 må dels være
vandret til Paris, dels til Norden.
Der er en lille tilføjelse at gøre, der rokker ved Faye Wilsons stedbe-
stemmelse af SG2. Det har vist sig, at de sidste fem legender i SG2 har
en helt anden overlevering end legenderne i SG2 iøvrigt. De findes i den
europæiske legendetradition, således er nr. 102 optaget i The Stella Ma-
ris of John Garland som nr. 24, mens ingen andre legender fra Stella
Maris er optaget der. Også D nr. 167, der hele tre gange findes i SG,
sidst som nr. 104, kan have tilhørt den eksklusive SG2-samling. Derfor
har jeg (1967 s. 153) foreslået, at man opererer med en SG3-samling.
Der er endnu et håndskrift, som er værd at analysere, da det spreder
oplysning om de norrøne legender. Det er Rouen-Mariale (U 134 og A
535). Også dette Mariale lader sig efter indholdet dele i to dele. R1 om-
fatter numrene 1-43, og blandt dem findes kun tre legender med temaer,
der er fremmede for den norrøne legendetradition. R2 udgøres af num-
rene 44-64, hvortil kommer en enkelt legende indført i manuskriptet ef-
ter legendesamlingen. Det er den velkendte Thread in the Lips, der er D
nr. 144 og ligesom den i SpecH-versionen.
Denne anden del af Rouen-Mariale giver indirekte gode oplysninger
om de tilsvarende norrøne legender. Jeg støtter mig til Faye Wilsons
gennemgang af R2 (1946 s. 33). Seks af legenderne i R2 er ikke fundet i
andre samlinger, nemlig nr. 56 Engelsk præst citerede O intemerata
(tema som D nr. 123, der svarer til SG nr. 34, der har lighed med SpecFI,
hvorimod historien i Paris Bibi. Nat. 18.134 er helt anderledes fortalt,
jfr. Mussafia 1896 s. 40-42, Crane 1911 s. 27 lf. m. henv.), nr. 57 King
of France, er ikke Marialegende, nr. 58 Giri of Lausanne, nr. 59 Liber-