Fróðskaparrit - 01.01.1978, Blaðsíða 112

120
Føroysk fólkamentan
og Hvítanesi« (1974) er sermerkt á mangan hátt. Bókin er sett
saman av avskrivaðum bandupptøkum, sum Janus Mohr hevur
gjørt av frásøgnum frá faðir sínum Olafi Mohr. Hetta økir
sjálvandi heimildarvirSiS av bókini, men ger hana ikki altíS
so lætta at lesa.
Serstøk evni.
Tarnovius 1950, Debes 1673, Landt 1800, Svabo 1959, Sø-
rensen 1859, 1860, 1862, Hammershaimb 1891 viSgera í tí,
sum teir hava skrivaS, at kalla øll evni innan føroyska fólka-
mentan, og eigur taS at vera fariS til teirra í næstan øllum viS-
víkjandi føroyskari fólkamentan. Altfevnandi eru eisini fleiri
nýggjari verk, t. d. Bruun 1929 og Williamson 1948.
Bygdin.
Ein mentanarlandalærulig greining av teimum føroysku
bygdatýpunum er at finna hjá Nielung (1968). Doktararit-
gerSin hjá Chr. Matras (1932): »Stednavne pa de færøske
NorSuroyar« er enn eitt týdningarmikiS verk um búsetingar-
søguna. Arne Thorsteinsson hevur eisini granskaS føroyska bú-
setingarsøgu viS støSi í fornfrøSiligum og søguligum heim-
ildum (1978). Sera stutt og greitt verSur búsetingarsøgan lýst
í innganginum, sum E. A. Bjørk dómari hevur skrivaS til bók-
ina hjá Johs. Ewens: »Jordfællesskab og Udskiftning pa Fær-
øerne, Famien Bygd« (1975). (Sí eisini Bjørk 1971). HøvuSs-
verkiS hjá Bjørk »Færøsk Bygderet I—111«, sum tíverri bert
finst í fáum fjølritaSum eintøkum, fevnir um eitt sera ríkt
heimildartilfar um rættarviSurskiftini í føroyskum bygdum,
men kortini ikki bert um hesi, men eisini ríviligar upplýsingar
um bygdalíviS í síni heild. Hetta verk er eitt taS týdningar-
mesta í sambandi viS gamla bóndasamfelagiS. Av meira rættar-
søguligum sniSi er taS, sum Bjørk hevur skrivaS í FróSskapar-
rit (1959, 1960, 1961, 1970, 1972). DeySi Bjørks í 1972 var
ein sera stórur missur fyri føroyska rættarsøgu og fólkalívs-
frøSi.
Poul Petersen hevur í stóru bók síni »Ein føroysk bygd«