Atuagagdliutit - 22.03.1956, Qupperneq 7

Arktiske egne på frimærker
Der er store opgaver for den grønlandske frimærkesamler
Der er mange måder at samle fri-
mærker på. Nogle samlere går rent
videnskabeligt til værks, andre holder
sig til et eller flere lande, men også
æed denne begrænsning kan det blive
temmelig vanskeligt og kostbart at
skabe sig en samling. Derfor er der
1 de seneste år kommet en ny form
f°r filateli — motivsamlinger eller
^ed et meget fint ord „konstruktiv
filateli".
Det væsentlige indenfor motivsam-
linger er, som ordet angiver, hvad
mærkerne forestiller. På tværs af alle
landegrænser kan der samles på dyr,
På blomster, statsmænd, forfattere —
Ja, mulighederne er for så vidt ube-
grænsede, eftersom der næppe er den
ting, som ikke har været illustreret
På frimærker. Så kan man naturligvis
°gså gå til yderlighederne som den
amerikanske dame, der udelukkende
samler lilla frimærker, fordi hun selv
hedder Violet, medens en anden kun
samler portrætfrimærker af mænd
Pied overskæg.
Som det fremgår er filatelien en
vidtspændende, afvekslende og gæst-
fri hobby. Derfor er det så meget rac-
re besynderligt, at man endnu ikke
har hørt om samlinger af mærker
med motiver fra arktiske egne, og
det er til trods for, at der findes man-
ge smukke mærker, som er værdige til
indlemmelse i en sådan samling. Lad
°s være ubeskedne og først nævne de
sydfra. Samerne bor ganske vist
afsides, men de har store svenske
lsIæt boende iblandt sig i form af
de store malmbyer med tusinder
af mennesker. Der foregår derfor
naturligt nok en brydning mellem
f° kulturer. Denne berøring mel-
mm to hinanden fremmede kultu-
rer er et problem i Lappland, som
Plan er meget opmærksom på og
taler meget om. Man kalder berø-
ringen „kulturkontakt”.
Hvilken af de to kulturer vin-
der? Og hvad kan der gøres, for
at den svagere ikke bliver den ta-
bende alt for hurtigt? Svenskerne
p opmærksomme på dette pro-
nlem, og samerne er det naturlig-
as i særlig grad —■ specielt da de-
res førstemænd, og en af disse er
den allerede nævnte dr. Roung,
s°m er nomadeinspektør og har
nlle kostskolerne som sit tilsyns-
område. Selv same ser han pro-
blemet og gør gennem sit arbejde
°8 hele indsats ved skolerne og
Ved universitetet i Uppsala sit til
®t afbøde følgerne af denne kul-
turkontakt. Men han er helt klar
°^er, at uden oplæring i det sven-
. e sprog kan samerne ikke klare
Slg- Han siger:
»De må iære svensk. Den sprog-
,lge dobbelthed, som er og måtte
ve samernes arv, svarer til en
hgnende dobbelthed i hele kultur-
net. Det er en nødvendighed, at
sniperne selv på en klar og bevidst
.de og på langt sigt engagerer
Slg (er med) i kulturarbejdet."
Lad disse kloge ord, der kan
Passe på forholdene her i Grøn-
and så godt som nogen, være
slutningen på denne rejseberet-
lng fra Lappland eller samernes
' kønne rige.
14. januar 1956.
M. G am.
mærker, der er kommet i Grønland
— ikke fordi de er af særlig høj kva-
litet, men fordi de er hurtigt overset.
Pakke-portomærkerne — de første
i Grønland — er ikke værdige til op-
tagelse i en motivsamling, men der er
derimod de fem Thulemærker, som
kom i 1935—30 i anledning af koloni-
ens 25 års jubilæum, hvor de tre mær-
ker viser partier fra egnen omkring
Thule, eet bringer portræt af Knud
Rasmussen med isfjelde som bag-
grund, og det sidste mærke viser to
hvalrosser på en isflage. Besynderligt
iøvrigt, at dette imponerende dyr ik-
ke senere er vist på Grønlands stål-
stik-mærker, for ikke at tale om
grønlandshvalen og moskusoksen.
1938-mærkerne af Christian 10-typen
og isbjørnetypen må også medtages,
og det samme gælder med en enkelt
undtagelse den amerikanske udgave
fra 1945. Undtagelsen er 10 og 15 øre
med Christian 10. til hest. Disse mær-
ker såvel som Frederik 9.-typen fra
1950 har i motivet ingen relation til
de arktiske egne, men det har deri-
mod mærkerne med „Gustav Iiolm“
fra sidstnævnte serie. Mulighederne
blandt de mærker, der er kommet i
Danmark, er hurtigt oversete. Der er
nemlig kun de to mærker, som kom
i 1941 i anledning af 200 året for Vi-
tus Borings død.
Men lige på den anden side af Da-
vidsstrædet finder vi en række smuk-
ke mærker med arktiske motiver, Det
gælder navnlig
de såkaldte
„wild-life“ mær-
ker, Canada har
udsendt i de se-
nere år som et
led i bestræbel-
serne for at be-
skytte det dyre-
liv, der findes i
landets nordlig-
ste egne. For et par år siden kom
således et meget smukt motiv med en
hvalros og samtidig et nyt luftpost-
mærke, hvor man som motiv havde
valgt en flyvende havsule under en
nethimmel med polarstjernen °S
stjernebilledet „Karlsvognen". Hav-
sulen er en fugl, der er i rivende til-
bagegang, og den canadiske regering
har gjort sit til at bevare denne fugl
ved at gøre dens ynglepladser til re-
servater. Det samme gælder moskus-
oksen og tranen, der blev valgt som
motiver for „wild-life"-mærkerne i
fjor. Det er dyr, oplystes det, som for
blot 100 år siden fandtes i et meget
betydeligt antal, men som nu må be-
tragtes som yderst sjældne i Canada.
Således findes kun få hjorder af mos-
kusokser i Nordvest-territoriet, hvor
de er totalfredcde. Tranerne fandtes
tidligere over det meste af Vest-Ca-
nada. Således findes kun få hjorder
af moskusokser i Nordvest-territoriet
hvor de er totalfredede. Tranerne
fandtes tidligere over det meste af
Vest-Canada, men takket være plan-
løs nedskydning er der nu ikke flere
tilbage, end at man har nøje tal på
dem. Der var nøjagtig 21 i fjor, og
det er derfor forståeligt, at deres
ynglepladser bliver holdt hemmeligt.
I begyndelsen af april i år kommer
der nye frimærker med dyr, oplyser
det canadiske postvæsen, men endnu
foreligger ikke meddelelse om, hvad
motiverne bliver. Det smukkeste, ark-
tiske mærke, Canada har udsendt, er
dog det 10 cent-mærke, der kom i
marts 1955 som en hyldest til Canadas
nordligste og formentlig også ældste
indbyggere — eskimoerne.
Moskva radio meddelte fornylig, at
der var åbnet to postkontorer i for-
bindelse med de flydende videnskabe-
lige stationer, russerne har etableret
på isflager i nordpolsområdet. De to
postkontorer er ifølge samme medde-
lelse udstyret ikke blot med særstemp-
ler, men også med egne frimærker,
som man på forhånd ville love en
særlig sukces hos samlere.
Russernes interesse for disse egne
er ikke af nyere dato, og det var
navnlig før krigen denne interesse
manifesterede sig i frimærker med
arktiske motiver. Det første kom i
1931 i forbindelse med luftskibet
„Graf Zeppelin“s 1. nordpolsfærd —
en serie på fire mærker, hvor en is-
bjørn betragter luftskibet, som flyver
hen over et ishavsskib. 1932 kom der
i anledning af en ny nordpolsfart to
mærker med et kort over de arktiske
egne. En etnografisk serie fra 1933
har blandt andet mærker, der viser
renkørsel og eskimo i kajak. 1935
bragte en serie på ti mærker til min-
de om Tcheljuskin-ekspeditionen, der
i udstrakt grad betjente sig af flyve-
maskiner. En ny nordpols-ekspedi-
tion i 1938 fik fire frimærker, og lo
transpolarflyvninger samme år fik
også hver sin frimærkeserie med por-
trætter af deltagerne og kort over
ruten. Dette gælder endvidere en
mindeudgave fra 1940 i forbindelse
med isbryderen „Sedov“s ekspedition
i nordpolsområdet. 1942 blev Vitus
Berings 200 års dag mindet med fire
mærker. Efter krigen er der kommet
to mærker med motiv og kort fra
Nordøstpassagen. De blev udsendt i
1949.
Som det ses, er der mange frimær-
ker, der har hentet deres motiver fra
de arktiske områder — og der kan
sikkert findes mange flere. Dette er
kun ment som eksempler på et inter-
essant samlerfelt, som burde blive
særlig populært i Grønland.
Ib Eichner-Larsen.
Påmiut katerssortarfiåne atautsimi-
titsinerme pissortaKarfingme Nungmi-
tume kontorchefiussoK Ilesselbjerg
nautsorssuserissutdlo nålagåt Linde
ilausiinåput. aperKutit inungnik nug-
tertitsinermut tunganerussut OKaluse-
rineKarput. sulissut nålagaisa mesterit
nangminerssortut ajunarnigssamut
inatsisit maligdlugit sitdlimasisitsi-
ssarnerat aperKuligineKarmat kon-
torchefip kikut mesterinik nangminer-
ssortunik sulissussissut tamaisa kaju-
migsårpai mesterimik sitdlimasersi-
maneratik påsiniartarKUvdlugo,
Jeg hørte forleden en radiosamtale
med nogle unge grønlænderinder, der
i Danmark blev uddannet til lærerin-
der. En af de unge piger — der så
vidt jeg forstod uddannedes til syning
og lignende — vidste ikke rigtigt
hvad hun skulle gøre, når hun vendte
tilbage til sit land! En anden, en ung
skolelærerinde, fandt, al det var bed-
re, liun først underviste i danske sko-
ler. Hun følte, sagde hun, at hun
først begyndte at lære noget i den-
ne praksis. Det var meget fornuftigt
sagt af hende, synes jeg. Hvis resten
af udsendelsen ikke var vellykket, så
var det hende og denne hendes udta-
lelse, der reddede hele udsendelsen.
Men det var nu ellers noget andet,
jeg gerne ville have lov at fremføre
her.
Der er efterhånden mange af vore
kære landsmænd, der — dygtigere
som de er end os andre — har gen-
nemgået og gennemgår forskellig ud-
dannelse i Danmark. De får denne
uddannelse, vist nok med det formål
at vende tilbage til deres land for at
virke. — Men der er flere, s o m
ikke er vendt tilbage.
Jeg har hørt, at nogle af de unge
mennesker synes, lønnen er for lille
heroppe. Dette synspunkt fin-
der jeg ikke mærkeligt, men
jeg tænker, at deres kærlighed
til fædrelandet har været for
• lille? At deres land kommer
først i anden række for dem?
På den anden side er det vist nok
alligevel tiltrængt, at spørgsmålet om
lønnen bliver løst fra vore myndighe-
ders side? — For der må jo være
noget i dette synspunkt.....
Andre er blevet gift, siger man, og
så bliver de derovre. Men dette er
vist nok noget s å personligt, at jeg
finder det klogere ikke at udtale mig
nærmere herom. Jeg vil blot gerne
have lov til at sige, at vi små folk
synes, vi har brug for alle.
For er der ikke noget om, at vort
land netop i disse år har brug for
alle sønner og døtre? Vi er som be-
kendt mange, der kun er jævne folk
i landet, men vi kan alligevel føle de
mange, store vanskeligheder, som de
mange nye, ting — hvoraf der er flere
vi endnu ikke rigtigt har forstået —•
har medført sammen med alt det an-
det. Derfor kommer jeg nu med mit
hjertesuk: — Gid spørgsmålet bliver
løst såvel fra de unges som fra
myndighedernes side....
inunguau.
Tandlæge Børge Hoft, der har haft
sukces med sin grønlandsfilm, skal
igen til sommer til Grønland, hvor
han vil opholde sig ved indlandsisen.
Høft er gået i træning, idet han sam-
men med sin yngste datter har sovet
i telt ved Vejle i 15 graders kulde.
7
RADOX
fod-badesalt
Gå ikke om på overhede, varme og ømme føddcrj
Find Dem ikke i hård hud og ligtorne! Nej — lad
RADOX Badesalt komme til. Et eneste iltende fod-
bad lindrer — og gradvis bliver fødderne friske og
veloplagte påny. — Efter badet skal De altid bruge
RADOX Fodbalsam, som gør huden blød og smidig-
isigkat aitdlerulugtorssuit maitsut
ajorput! amen ivssugtiniko Kångnilik
pinavérsåruk! Kå — ftADOX-ip «v-
farnermut tarajue ikiorsiutcriåkit.
isigkanik uvfainerme atausiåinavig-
dlune atoråine iluåtdlarértarpoK — tåssalo
taimågdlåt isigagigsiartordlunilo infimarig-
siartoråine. — isigkatit assarérdlugitdlo isigkanut
tarnut tipigigsoK I\ADOX fodbalsam amermik Ritu-
lisitsivdlunilo eKaitsångortitsissoKatortarniaruk. —
En gros: Willy Rasmussen & Co.
Forhandles af: „OLE"« VAREHUS . Godthåb
København K.
Hovedvagtsgade 6
/