Atuagagdliutit - 22.03.1956, Page 16

u l i\ Cminuté
nusmoderensLAUminutter
arnatorKap arnanut kalåleKa-
timinut agdlagd
— måna 73-inik ukionarpunga. kalåt-
dlit arnartait nungulinguatsiarmata
OKalugpalålerpunga, agdlagkane tai-
ma autdlarKauserpå.
ilitsoraunga igdlorujugssuarme
25-t saniåne inulingme, asulume iga-
lerssuarput aliortugaligssusimagivdlu-
ne. piniartortavut arfineK-mardluput,
sila KanoK ikaluarpatdlunit autdlå-
ngitsortångitsut. taineKartarpugut „at-
dlerssuarmiut". ama agtånguåkuluvut
uparuarneKarsimåput: „inivisa nerisi-
rnåssisé!“
uvdlåkut itileraraugut KapiarpalaK,
arnat sugdlitut. ilail erisartut, ilait
merssortut. kavfisorsimariardlutik o-
Kumiakumingnik pigssisimassarpåti-
gut — imaKame baktériat sinigkat-
dlarmata.
taimanikut arnat sulisorinaKaut, å-
niit amerdlagatdlarmata. uiniat amig-
ssait, Kåinat amigssait, atungagssat
salungmardlugit erisardlugitdlo, år-
Ka ti g ss at saligdlugit, tuviligssat, ka-
migssat, Kardligpågssat.
aussame ukiumilo åssigingmik ar-
nat uissugssiartut. — mitip amia atau-
serdlunlt asiusinåungitsoK, Kipiliara-
Jugit tunissardlugit, tingmialiaralugit
inussugssanutdlo nålungiarssungnut
atissaliaralugit. mérårKat atissalior-
tarpavut kjolérKatut merssordlugit,
Ugpatait ingmikut puliordlugit. nåme
suverput, akeKaratigdlo.
pilinialerångamik seKineic ingiar-
dlugo manissiler ar aut. arnat utoncar-
tåta issine putdlautdlugit. tåuna 83-
inik ukioKardlune tOKuvoK. angmag-
sserérangavta Kimatuliartoraraut. no-
Vemberime aitsåt Kimatusartarpugut
kuinutdlo encutdlugit.
*
taimane pujortuléraKångilaK —
uiniat kisimik. angutit arnartatik tåu-
kunane kisisa ingerdlatitsissorait.
nngutip napaniarnea pivdlugo akiune-
rane arnartå pingåruteKaKaoK. Ka-
UgatsiångorpoK atuagagssiavta ilåne
ntuarpara nuånårutigingisara, sujuliv-
ingoK arnartatik, tåssa nuliatik, kiv-
fakuluginarait. taimåingilaK.
Kåinat takusigik. nungulerput, suli-
ssugssaerutilerainik.
åmerissarneK puiorniaidnasiuk. o-
Kauseiv „nuånerneit ajorpoK, KanoK
diusavara?“ unigfigeKinasiuk. piner-
sångortikumaguvsigik piumåssuseKa-
ruvsilo ajornångilaK.
. naggatågut ningiunut penatigingnut
diniariartartut Kutsavigåka, Kavdlu-
Unugpata kalåliugpatalo —
inuvdluaritse".
Vaste, Narssan, Nup erKåne.
gammel grønlænder-
INDES BREV TIL
landsmanden af i dag
f ~~ Jeg er 73 år nu, og jeg vil gerne
fortælle lidt, idet jeg synes ,at ægte
grønlandske kvinder er ved at for-
svinde, skriver hun til indledning
..••••.•Min første erindring var, at vi
»oede i en stor hytte, hvor der var
knap 25 beboere, og man fortalte mig,
at kogerummet ude i husgangen spøg-
m. Der var 7 fangere i huset, og de
t°g ud på fangst uanset vejret. Man
kaldte os „de nederste“ (idet huset
Ja nærmest havet). Der var forresten
nen, der havde set vor store mødding
S. sagt: „Næh dog, de har sandelig
sPist noget!“
Når vi om morgenen var ved at
agne, hørte vi altid lyden af skind,
er skrabedes. Det var kvinderne,
om var igang med dagens forskelli-
ho arbejder. Nogle rykkede håret af
Kimiet, andre syede skindtøj. De hav-
' torlængst drukket morgenkaffe, og
de havde altid gemt noget af kandi-
sen, som de havde haft i munden, til
kaffen, til os børn. Bakterierne var
måske sovende dengang i gamle dage!
Der var mange skind at lave, og
man syntes, at kvinderne bestilte me-
get dengang. Konebåde og kajakker
skulle skindbetrækkes. Skind til ka-
miksåler skulle tørres på overfladen,
og hårlaget skulle rykkes af. Skind
til vanter for kajakmænd skulle va-
skes. Helpelse til fangerne skulle sys,
man skulle sy kamikker, skindbuk-
ser m. m.
Ved siden af alt det andet tog kvin-
derne op til fjelds sommer og vinter
for at samle brændsel. Jeg husker
iøvrigt, at ikke et eneste ederfugle-
skind gik til spilde. Man syede smuk-
ke tæpper af disse skind, og man
solgte tæpperne. Ederfugleskindene
brugtes også til tingmiakker (grøn-
landsk overtøj) — og til babytøj. Dis-
se baby tøj syede vi som små kjoler,
og benene fik særskilt pose, ligeledes
af ederfugleskind. Sådant babytøj var
ganske vindtætte, og kostede så godt
som intet.
*
Energisk samlede man forråd til
vinter. Når angmagsætterne kom,
havde man endnu mere travlt. Den
ældste af husets kvinder fik til sidst
ophovnede øjne. Hun havde stået i
bojet stilling fra morgen til aften, dag
efter dag, for at lægge de små fisk
til tørring. Hun døde forresten først,
da hun var 83. Når angmagsætterne
var tørrede, gemte man dem i depot,
og først i november måned blev de
afhentet og anbragt i forrådshytten.
Der var ingen motorbåde dengang
—• kun konebåde. Kvinderne roede
dem. Kvinden betød meget for man-
dens kamp for tilværelsen. Engang
læste jeg i et af vore tidsskrifter et
indlæg, som jeg ikke blev særlig glad
for. Der stod i indlægget, at man i
gamle dage udnyttede kvinderne —
som slavinder. Det passede ikke.
Se blot kajakkerne. De er ved at
forsvinde, blandl andet fordi der
snart ikke er flere, der kan betrække
dem med skind.
Jeg vil gerne bede jer om ikke at
glemme de forskellige skindbehand-
linger og skindsyning. Lad være med
at sige, at det ikke er noget morsomt
arbejde, og at I ikke kan gøre det.
Hvis I virkelig bestræber jer for
lave smukke skindarbejder, er det ik-
ke en umulighed.
Jeg vil gerne slutte mit brev med
at takke de kvinder, — såvel danske
som grønlændere — der i dag går i
husmoderforeningerne for at lære.
Med hilsen
Vaste, NarssaK v. Godthåb
Kalåtdlit-nunåne erKartussi-
ssåtitat atautsimérKarnerdnik
nalimaerut
atautsimmermik tamatuminga Nung-
me septemberime 1953 pissunbk
nalunaerut måna tikitdlugo erKartu-
ssissutitåinarnut pissortanutdlo av-
dlanut taimågdlåt nagsiuneKarsinia-
vok, sivnerussutdle mana niuvernerup
pisiniarfiutaine nionuitaulérput. atua-
gaK 175-inik KuperneKarpoK kalåtdli-
sut Kavdlunåtutdlo agdlagauvdlune-
aperKutit erkartussinermut tungassut
åssigingitsut OKalugiautausimassUt
OKaloKatiglssutausimassutdlo imarai,
sordlo landshøvding Lundsteenip er-
KartussissoKarnerup inuiaKatigitdlo
ingmingnut pissuserissåinik oiialu-
giautå, politit nålagata Simonyp ona-
lugiautå pinerdlugtuliornernut perKU-
ssutinik, Nungme politiunerup Vester-
birkip Danmarkime Kalatdlit-nunå-
nilo politit sulinerånik oKalugiautå,
igdlersuissutitap suliagssainik fuld-
mægtig Karup Pedersenip oKalugiau-
lå kisalo erKartussissunerup Kisbye
Møllerip Kalåtdlit-nunåne erivartussi-
vit åndgssussaunerånik suliagssåinig-
dlo OKalugiautå, pigissanik toKussut
Kimatåinik kingornussissarnermigdlo
apernutit avdlarpagssuitdlo. OKalu-
giautil amerdlanerssaisa oivaloKatigl-
ssutigineKarnere ilångusimåputaoK.
kalåtdline inuiauatigit inunerånik
maligtaringnigkusuglunut atuagaK so-
KutiginartoKåloKaoK. 2 kr.-naKarpoK.
angmagssalingmiut imigagssamik silaerunartumik
KaerKiissiput
(agdl. ajoKiuneK Isak Lund, Angmagssivik)
tamåna tusardlugo Kingara enipara
tunumiut tikisimångikaluardlugit nuå-
narissåka neriungikaluarama taima
piårtigissumik tamatuminga KaerKU-
ssiniåsassut.
naligigsitaunigssarme pingårtipåt
piumassaralugulo. sorme tauva imi-
gagssaKånginermingne naligigkumåi-
narniångitdlat? tåuna naligigfiginiå-
saguniko sordlo kalålinguanut lagpa-
vane nunaKartunut ojiinginerungåsa-
galuartOK?
inuit tunumiunik sulissussiartordlu-
tik — imåipoK: ikioriartordlugit —
ornigissut sordluna imigagssauteKar-
tarnertik soraerutinåsagaluaråt nunap
inuvisa penatånginerat naliginiardlu-
go? amame nalungeréramiko silaeru-
nartut Kanon inuiangne suninerdlugti-
gissartut.
Kitåne imigagssap atornerdlungne-
Kartarnera pivdluarnerup akerdlianl-
tuåinarpoK, nauk ukiune ima amer-
dlatigissune Kåumarsagausinaugaluar-
tune. usornarsissarpoK nuna tamåko-
KartitåungitsoK. imalunit usornarsi-
ssarput inuit silatumik tamåkuninga
aluisinaussut. inuitdlo imigagssamik
atuiungnaersut pitsaunerussumut pi-
nertik malugingitsorneK ajorpåt.
aktieselskabet
det DANSKE
KULKOMPAGNI
KØ HENHAVN
danskit aumarutigssaerniartut
peitatigit
Danmarkime kågéraliorfigssuit
angnerssåt nutåliaunerssåtdlo
JENSEN & MØLIiER. A/s
igdlussårssuaK kussanartoK 1859-me ikuatdlangnikut aser-
KuaneKarpoK l'miortuvdle Carlsbergimik autdlarnissup
åipåta J. C. Jakobsenip sulissutigingningneratigut taperser-
suineratigutdlo sanarKing-
neKardlune, uvdlumikutdlo
Danmarkip OKalugtuarissau-
nerane pingåruteKartunut
katerssugaussiviuvoK Carls-
bergfondip aningaussautai-
nit ingerdlåneKartoK.

Frederiksborg Slot
17