Atuagagdliutit - 22.03.1956, Blaðsíða 19

PRÆSTEN OG TANDPLEJE
I min barndomstid var tandlæger
et yderst sjældent syn på Grønland,
i hvert fal(j i vor kære by Sukkertop-
pen. Vi troede, sådanne ting som
tandpasta eller børster var noget, der
ikke kom os ved.
Der var derfor en stor opstandelse
i vor klasse, da der engang kom en
præst lil Sukkertoppen, som havde
den mærkelige ide at undersøge vore
tænder, hvergang han havde timer
hos os. Vi syntes, det var vældig mor-
somt at betragte hans altid flysende
næse på så nært hold, når han tog os
på hagen og stirrede ind i vort gab
med et sådant udtryk i øjnene, som
om det var hans alvor at trække vore
tænder ud.
En morgen røbede lian sin hemme-
lighed ved at have nogenlunde for-
svarlige tænder. Han havde været hos
en tandlæge i Danmark for at fa dem
renset, bare renset, sagde han. — aa
spurgte han: — Hvor meget tror t,
ieg gav for det? — Intet svar. Men
vi har altid lov at gætte, og det 8iOI'de
vi, lige fra 30 øre til 2,00 kroner. Me-
re’ kunne han ikke give, syntes vi. —
Men præsten blev ved at ryste vold-
somt på hovedet og filsidst standsede
han og næsten hviskede: — •*e8 Sav
40 kroner for det!! — 40 kroner —,
vi var mildest talt chokerede, tor 40
kroner var dengang en uhyre sum
penge. Men vi blev hurtigt klogere. I
samme nu hviskede neiuhg en af
klassens frække fyre, at præstens
tænder måtte have været meget snav-
sede. , ,
Erik Lyberth.
*
oooooooooooooooooooo
o o
o SYNDENS BØRN o
o I en svensk provinsavis fand- o
o tes fornylig følgende annonce: o
o „Den eller de personer, der for o
o nogle dage siden stjal en o
o vandslange og en ukrudtssprøj- o
o te fra præstegårdens værktøjs- o
o rum, anmodes herved om at o
o indfinde sig i præstegården o
o førstkommende torsdag mellem o
o kl. 17 og 19. Præsten vil da o
o overlade de til ovennævnte sa- o
o ger hørende garantisedler samt o
o byde på en kop the og en åben- o
o bart meget tiltrængt prædi- o
o ken!“ o
o o
oooooooooooooooooooo
teriarssuit — føj!
Japanime teriarssuaKangårame 260 millio-
nit anguvdlugit peKarsorineKarpoK. nama-
vingmik KaKorterKassortortarsimåput, Japa-
nip inune nerissagssaKartikumavdlugit pi-
siarissagaisa amerdlanatait nerissarainikik!
— nerrersfine nereKatigssapalångitdlat, ilå?
uvanga susa —!
„Det er friheden for de dårligst stillede
borgere, der er målestokken for et demokra-
ti.** Glaswortluj.
„En masse af verdens plager er opstået
ved dårlig fortolkning af evangeliet11.
H. Truman.
„— husk, når til himlens port, du engang
nøgen og alene melder dig, da spørges ej,
hvad dit parti har gjort — det gælder dig“.
Hjalmar Guldberg.
„De mænd, som beskæftiger sig med havet
er hundrede procent mandfolk
von Kaupicht.
DYRE ROTTER
1 Japan findes på sine steder to rotter pr.
person, og man regner med, at der er ialt
260 millioner af gnaversl&gten i frihed på
de japanske øer. Denne arme af rotter æder
lige så megen ris som Japan må importere
for at forsyne menneskene'med fodel
★
„nunaKarf ivline-una inoKativtd ahigar-
dliornerussut kivfåungissusiat demokrati-
mut figt(itigineKartugssaussoK“.
Glas'vvorthy.
„silarssuarme måne atugardliåterpagssuit
tvangktliup uniortumik oKalussissutigine-
Kar tårn era tigut pil er s imåput...“
Truman.
„ertcaimaniaruk, KaKugo Gfitip sånut sav-
ssartariaKalisaguvit pttsåvdlutit kisimttdlul-
nardlutitdlo, aperinenarnaviånginavit •* Mose
parttme isumaKatigtussuse KanoK iliorsima-
vise? kisiåne aperineKarumåravit: ivdlit
KanoK iliorsimavit?<l
Hjalmar Guldberg.
„angutit-uko imåne suliaKartut tåssaussut
angutit, angutivit.u
von Kaupicht*
*
LIDT OM — ASPARGES
Længe inden asparges blev betragtet som
en delikatesse, anvendtes den som medicin
— og ingen syntes, at den var velsmagende.
Asparges var almindeligt kendt som et sik-
kert middel mod tandpinel Den første vi-
denskabelige undersøgelse af asparges blev
udført af den græske botaniker Tlieoplira-
stus for cirka 2.000 år siden. Han skrev en
stor afhandling om den og gav den det
navn, den bærer endnu. I det gamle Rom
var asparges meget eftertragtet, da man var
af den mening, at den havde evne til at
holde kærligheden levende. Romerne opvar-
tede derfor deres damer med asparges. Den
franske forfatter, Marcel Proust, var en stor
asparges-elsker og tilegnede den et hyld-
ningsdigt fyldt med superlativer.
En anden asparges-elsker var Ludvig den
lå. af Frankrig. Han gav sin overgariner be-
sked på, at han året rundt ville have aspar-
ges i rigelige mængder. De måtte bygge driv-
huse, og det lykkedes dem at dyrke aspar-
ges helt hen til julen. Men kongen erklærede
at han ville have asparges, hvor han så end
befandt sigt Overgartneren måtte derfor lade
fremstille et rullende drivhus, trukket af he-
ste. Når kongen var ude at rejse, fulgte dette
drivhus med i kortegen 11
KORREKTURLÆSEREN OG
HANS ANSVAR
I Sovjetunionen lægger man stor
vægt på, at et af de første blade i en
bog giver så mange oplysninger som
muligt om, hvem der har haft med
bogens tilblivelse at gøre, fortæller
Nya Pressen i Helsingfors. Man får
at vide, hvem der er kunstnerisk red-
aktør, teknisk redaktør — og korrek-
turlæser! Om det sidste fænomen hed-
der det: — Siden man begyndte at
offentliggøre korrekturlæsernes nav-
ne i sovjetbøgerne er antallet af fejl
i teksterne blevet reduceret betydeligt.
★
palase kigutitdlo
mérauncrma nalåne kigutit nakorsait ta-
låtdlit-nunåne takugssåungcKaut, måssame
igdloKarfivtine Manitsume tåkutikulassungi-
vigput. kigutit Kanorsautait saligutaitdlunit
uvavtinut sugssåungitshsoråvut.
taimaingmat nutåmik palasitåravta atuar-
fivtine aulagsangnaKaoK atuartilernerit ta-
maisa kigutivut misigssortåinaleKingmagit.
tavdluvtigut åkeriardluta aitsartitdluta kigu-
tivtinik pérserusugkaluartutut nåkutilerfi-
ngatigut Kingå KiåniuartoK tåssungåraK issi-
gingnårdlugo nuånarikasitdlårårput.
kigutime ajorpatdlånginerånut plssutau-
ssok ilåne uvavtinut tusartipå. Danmarkimi-
goK kigutit nakorsanlkame kigutine salig-
titdlugit, tåssamigoK saligtlnarpai. aperivor-
dle: — KanoK akilisoraisinga?
akissoKångikaluaK taimaitdlutame erKo-
riartalerpavut — 30 øremit 2 kr.-t tikitdlu-
git. palase ilcKimisårtortuarsinarpoK, tai-
maitdlunile Kanine angmaramiuk sussok
una isuvssungajagtoK: — 40 kronérpunga!!
— 40 kr-t ånilåumerpugutdlunit, taimani-
me korCmit 40 aningaussarpagssftngmata.
tupigusumersungilagutdle, atuaKativta ilåt
isuvssuinerpatdlangmat: — kåkåme kigutai-
sa ipeKarsimåssusé!
Erik Lyberth.
*
uvngiartarnermik —
tuluit silarssuarme uvngiarKåini-
nerpåuput. angutitait tamåkerdluina-
ngajagdlutik sap. akuneranut tatdli-
mariardlutik uvngiartarput. svejtsi-
miut tyskitdlo taimåiputaoK. spania-
miut sap. ak. sisamariardlutik uv-
ngiartarput franskerdlo pingasoriar-
dlune. nalunaerssugkane Kalåtdlit-nu-
nåt ilånguneKångilaK, uvngiarneK aju-
vigsut amerdlarugtortut —!
★
kukunersiuissartoK akissug-
ssauvfialo.
Helsingforsime finnit avtstsa ilåt „Nye
Pressen“ ottalugpalårpoK Sovjetunionime pi-
ngårtineKaKissoK atuagkap nupernere sujug-
dltt imaKåsavdlutik kikut atuagaK suliarisi-
magåt, årnigssuissut sulissutdlo avdlat —
agdlåme kukunersiutainik atuartual kingug-
dleK pivdlug0 ovtse agdlagpoK: — kukuner-
siutinik aioortut arne rusit atuagkiåine ilå-
ngutdlugit sarKumersineKartalermatale ku-
kunerit ikilio-tdlavigsimdput...
*
OM BARBERING
Englænderne er verdens mest
’ velbarberede mennesker, fortæller
* en statistik. 96 procent af alle eng-
* elske msend barberer sig fem gan-
* ge om ugen — det samme gør
* svejtserne og tyskerne. De spanske
* herrer barberer sig fire gange om
* ugen og gennemsnitsfranskman-
* den tre gange om ugen. Statistik-
* ken omfatter ikke Grønland, hvor
* der er mange, som slet ikke bar-
* berer sig.
oooooooooo oo oooooo
o o
o tusarumassane tusarpå. o
o Amerikap filmiliorfigssuit ig- o
o dloKarfiat Hollywood nalu- o
o jungnaerérparput sarssuatita- o
o nik issigingnårtalersutoKaugav- o
o ta. åma tusartarerunarparput o
o filmine issigingnårtitsissartut o
o avikulassortarpagssuaiiarma. o
o ta. issigingnårtitsissartorssuit o
o tusåmassat Orson Welles åma o
o Rita Hayworth (tåuna kingug- o
o dleK timigigsugame tåuna na- o
o lungisåussutigineruvå •— uvi- o
o nikulassugamilo!) åiparit avi- o
o tut ilagait. avisimakatalersut o
o Rita uvinerKigtarKerérsoK Wel- o
o lesip igpagssaungmat nereKati- o
o gisimagå avisiliortut-åsit ilåta o
o aperilerujå sok nereKatiginerå. o
o Welles avisiliortup tungånut o
o ordlerpoK kisiat ilisimaKatigi- o
o niartutut pissuseKarfigalugo, o
o isuvssugdlunilo: ■— tamatumi- o
o nga OKarfigisavavkit — avdla- o
o nut OKatdlariaunak, kåKigama! o
o o
oooooooooooooooooo
DERFOR!
Filmsskuespilleren Orson Welles blev en-
gang spurgt af en journalist, om han ikke
ville fortælle, hvorfor han havde spist fro-
kost med Rita Hayworth dagen før. Welles
lænede sig fortroligt over mod journalisten
og hviskede: Det skal jeg sige Dem — i al
fortrolighed. Jeg var sulten!
*
ajortip Kitornai.
svenskit avisisa ilåne annonce:
— kina imalunit kikut igpagssiga-
minaK palasip igdlorssuata såku-
* tausivianit ervngup suvdlulianik
* naussupilungnutdlo tigssalugtåu-
mik tigdligsimassut matumuna Ki-
* nuviginenarput palasip igdlorssua-
liarKiivdlugit sisamångornerme
* tugdlerme nal. 17 åma 19 akornå-
* ne. palasip tigussait tuniuniarpai
* agdlagartait ugpernarsautit ilå-
ngutdlugit, åma titortiniarpai pi-
* ssariaKartinguatsiaidssånigdlo o-
* xalussivfigalugit.
»Kamikken« skifter
redaktør
Ugeavisen „Kamikken" i Godthåb
har i de sidste numre bragt et par
nekrologer i anledning af, at bladet
1. maj går ind. Efter hvad vi erfarer,
vil den fornøjelige lokalavis dog fort-
sætte med at udkomme, idel en kon-
torist i Godthåb tænker på at over-
tage redaktionen. „Kamikken" vil
sandsynligvis udkomme i duplikeret
stand fra 1. maj.
„Kamikken"
årKigssuissutålerpoK
Nungme avise „Kamikken" normu-
mine kingugdlerne erKainiutinik ag-
dlagtarpoK 1. majime taimaitigssamå-
lerame. påsissavutdle inaligdlugit avi-
se tåuna nuåneriartartoK ingerdlåinå-
saoroK Nungme agdlagtut ilåt ånng-
ssuissujumagdlersimagame. „Kamik-
ken" 1. majimit duplikérigauvdlune
sarKumertalerunarpoK.
FERD’NAND
©
Ferd’nand blandt
„de heldige"
a>
Ferdnåt
“iluanårtut,, ilåt