Atuagagdliutit - 22.03.1956, Blaðsíða 14

eZZZZ> _____
nu nat kaperdlagtartumitut
eskimut maligtarissagssaisa ilait
piniarnermut tungassut
N a 11 i e t. Hurai ilangani naltiet
ikiklioktotut: amigaittut tammakpak-
tut kivinikmik hikhogaolgaahutik.
amigaitpalaat otayukkat tokhtaovak-
tuk.
amigaitpalaat nattiet atkektityutao-
vaktut.
a om niangnigat n a 11 i e t.
onaak atuklugo piyuminakpan tam-
mailuni kiviyinnaitumik.
toklionagit amigaiklugit „khatiktut
nattiet".
kovyat atuklugit ekhaluvinaotivigi-
nahoaklugit khenmikhiotikhamik.
khenmitin ekhalungmik atkhektitpa
lugit aomniaklugitdlo nattiet.
khenmikakmikna amigaiklugit atu-
laitangnik.
Tegeganniat. Pinailuttat nani-
geaktuklioyingitut klietonngiogotanni,
tegeganniat mitkhoalonin inektinago.
inuk nanigeaktugomi tegegannianik
klietonngiogotanni ivlaot tegeganniat
oniktitpabait aniyukhaogaloat tege-
ganniat ahin akikliplutik.
nanegiaktugomi tigegannianik mit-
khogekhikaknagit niovayun pilima-
kangitkait tigeganniat, ahin tigega-
nniat, aliin tigeganniat ahin tamao-
ngainakhutik.
inuk tamakminun „kakliiyukhao-
Vuk" naneakminik ublukun pinailutat
hiunnektatigun, inuk tannakliimaitko-
ini ublukun kitukkun, nanigeaktugai-
gotikhamigun apekliigili pilihimanin-
lunin niovayiminlunin."
OKautsivtinut imaingajåsaoK: nat-;
sit. ilåtigut natsit ikiliartortutut iput.
tåssa:
amerdlasorssuit autdlaiortorneKar-
hermit kiviorarpatdlårtarmata.
piarKat amerdlavatdlåt toKorarne-
Kartarmata.
puissitdlo amerdlavatdlåt Kingminut
neruvkautigssarsiarineKartarmata.
Kanoic tauva puissit nu-
hgutsailiniåsavavut.
ajornartinago unåK atorneKartå-
saoK, kivissinaitsuatsiaungmat.
Kagssutit atorneKarneruniardlit.
„khatiktut nattiet" — imaKa „ami-
?ut“ Kagssimåtutdlunit tOKoraivigeru-
JUgssuartarnagit.
Kagssutit eKalugsiutit atordlugit
Kingmit aulisagkanik neruvkautigssar-
siortarniarsigik.
Kingmit aulisagartortineruniarsigik,
buissit nungutsailiniardlugit.
Kingmit atugagssat sivnerdlugit pe-
karniartariteångilaK."
BRYGGERIET STJERNEN
Pilsnere eksporlitut mamdssusilik
teriangniat. teriangniarniåsa-
sagåine pianuornerisa nalane mei-KO-
rigsinginerisalunit nalane, inatsisinik
unorKutitsineruvoK.
kina teriangniarniarsimagune piar-
Kiornerisa nalane piarKat inussugssau-
galuit nungussinåsavai (ajoKusisavai)
tamalumunalo teriangniat ikilisinar-
dlugit.
kina teriangniarsimagune merKO-
rigsisimångitsumik niuvertumut tuni-
sinaunaviångilå, tauvalo teriangniau
atorfigssaKångitsutut iginenåinåsaoK.
kikunul tamanut pingårtuvøK teri-
angniat piniarungnaertåsavdlugit i-
natsisit aulajanginerat ernordlugo.
kia nalorniguniuk uvdloK piniagau-
jungnaerfigssåt, politit niuvertordlu-
nit aperKuteKarfigisinauvait."
A. Kr.
eskimut Kiperugait Europamut
(agdl. Peter Freuchen)
Kalåtdlit-nunane angalassartut su-
livfeKarsimassutdlo ilarpagssue ka-
låtdlit erKumitsuliåinik penartarput.
kalåtdlit sanåmikut sarKumériarsinau-
neK pigissåt takordlugkanik inuner-
migdlo issigingningnermik erssersit-
seriausiat pigxnaunermik angnikingit-
sumik takutitsivoK.
uvdluvtine kalåtdlit sorunalinie es-
kimutut pigissanik angnikitsungitsu-
kut pigissaenisimagaluarput, kisiåm-
le Danmarkime erKumitsuliornermut
atuarfingnisimagaluartut agdlåt av-
dlanut takornajånik pigissaicarput.
tamåna ingmine pigissaunersoK hna-
lunit inuiait pigissånit naorKave-
KarnersoK måne .erKartorniångilara.
erKainiarnarputdle kalåtdlip ei'KU-
mitsuliordlune Kalipaissartup
kob Daniel senip Kalipagai di-
rektør Leo Swanep Kunst in us se <2-
m e sarKumersitai. Kalipagkat tainåko
kontorchef Philip Rosendahlip piSal-
eskimut erKumitsulioriausiat Cana-
damisaoit pingårtineKardlune takune-
KalersimavoK. Ottoivame sarKuniersit-
sivigssuarme nålagauvfiup pigissane
mr. James Houston eKiasuisa-
Kalune Canadame eskimut uiperugåi-
nik 100 migss. katerssuisiinavoK,
nangminerdlo ornigissarnermigut er-
Kumitsuliorlut kajumigsårniartarsi-
mavai. suliat amerdlanerssait uvkusig-
ssanit Kiperugåuput, aorfitdle tugår-
påluisaoK Kiperugkat ilagait. akerdli-
anik titartainiartOKarunaranilo Kali-
painiartoKarunångilaic. tamåna tu-
pingnångilaK, Canadamime eskimut
najugåine kingusigsune (aussame tov-
Kit ukiumilo igdluvigkat) Kalipagau-
teKarniarneK ajornaitsungilaK. tai-
maingmat Kiperugkat sangmineruvait
erKumiginartumik eskimut lciperu-
gåt angisoK atausinaviuvoK. tåuna
AlaskamipoK, Kånap ivnåne lviperu-
gaic 40 m migss. takissusilik Taksakip
kuata erKåne.
Canadame eskimut Kiperugait pit-
saunerit 100-t måna Europamut nag-
siuniarneKalerput Parisime sujugdler-
mik sarKumersineKåsavdlutik, tauva
Haagime, Berlinime, Romame kisalo
Svejtsime Portugalimilo. 1957-eKaler-
pat RuslandimutaoK atagtisinåusagu-
narput.
DanmarkimutaoK ångiinigssåt neri-
utigiuminarpoK. aitsåtdlime danskit
issigtunut tungassutigut sugdliviånut
(Det danske Arktiske Institut) suliag-
ssan, Københavnime sarKuinersiniå-
savdlugit. Europamut aputerériarpata
Ottawamut sågfigingnissuteKaråine
Københavnimut ingerdlatinigssåt a-
jornarunårigilaK.
åma nuånisagaluarpoK ilåinaitdlu-
nit Kalåtdlit-nunånisaoK sarKiimersi-
tautisagaluaråine. ukiut ingerdlanerå-
ne isumaKarnarpoK eskimut nunait
erKumitsuliautimingnik taorserautdlu-
tik angalaortitanik sarKumersitsivigi-
ssalerstnåusassut. tamåna tamanut
iluaKutåusassoK KularutigssåungilaK.
kalåtdlit nalipaissue ukiune ikinge-
Kissune takutitarsimåput erKumitsu-
liortutdlo ikingitsut nunamingne a-
ngalassul anersågssåinik tunissarsi-
mavdlugit.
Kalåtdlit-nunane Kiperugkat nuna-
ne avdlamiunit taima itunik katerssui-
ssunit pingårtitåuputaoK. Kiperugag-
ssatdle nåmagtut Kalåtdlit-nunane
amigautåuput. måne New Yorkime
— sorunalume åma avdlane — nav-
guaitsut tugåve enaimitsuliortunit Ki-
perugagssamingnik erKasugtunit pi-
siarineKarsinåuput.
ESKIMOISK SKULPTUR
TIL EUROPA
(Af P. Freuchen)
Mange af de rejsende og tidligere
ansatte i Grønland, som har skaffet
sig en samling af kunst fra grønlæn-
dere, hvis trang til at udtrykke sig i
hilleder har vist en fremragende evne
til at gengive deres fantasi og livssyn
på original måde.
Naturligvis har vore dages grøn-
lændere mistet noget af den oprin-
delige eskimoiske primitivitet, men
selv de, der har gennemgået kunst-
skoler i Danmark, har noget for an-
dre fremmed i sig. Om det stammer
fra den enkeltes personlige oplevel-
ser, eller om det er bundet i et folke-
sind, er ikke her stedet at analysere.
Men man mindes den udstilling af
den grønlandske kunstner Jakob Da-
nielsens malerier, som direktør Leo
Swane lod udstille i kunstmusæet. De
findes i kontorchef Phillip Rosen-
dahls samlinger.
Nu er også Canada blevet opmærk-
som på det værdifulde i den eski-
moiske oprindelige kunst. Der er af
mr. James Houston ved Natio-
nal Musæet i Ottawa med stor flid
samlet ca. 100 stykker skulptur sam-
men fra forskellige dele af de cana-
diske eskimoers områder, og han har
ved personlige besøg søgt at opmun-
tre og udvikle kunstnerne til at ved-
blive at arbejde. Det drejer sig mest
om figurer udskårne i vægsten. Men
også i hvalrostand er en del fremstil-
let. Derimod forlyder der intet om
tegne- eller maleriarbejder. Det lig-
ger i sagens natur, i de primitive
eskimoiske boliger i Canada (telte om
sommeren og snehuse om vinteren)
er det vanskeligt at opbevare maler-
rekvisitter. Der er derfor kun lagt
vægt på udskæringer.
Mærkeligt nok findes kun een ene-
ste større skulpturarbejde af eski-
moer. Det er i Alaska, hvor en ca. 40
meter lang frise er hugget ud i klip-
pevæggen ved Taksak River inden
for Teller.
Men de 100 bedste skulpturarbejder
fra canadiske eskimoer vil nu blive
sendt til Europa og først blive ud-
stillede i Paris. Derefter følger Haag,
Berlin, Rom og byer i Svejts og Por-
tugal. I 1957 er der en mulighed for,
at udstillingen også vil blive sendt til
Rusland.
Det var at håbe, at den også vil
komme til Danmark. Det skulle synes
en nærliggende opgave for det dan-
ske arktiske institut at foranstalte en
sådan udstilling i København. Når
den allerede er i Europa, vil en hen-
vendelse til Ottawa sikkert kunne
gøre det let at få den til København.
Morsomt ville det naturligvis være,
om man kunne få i hvert fald en del
af udstillingen også til Grønland. Det
kan vel tænkes ad åre, at man kunne
udveksle vandrende kunstudstillinger
mellem eskimoiske lande. At det vil
kunne berige alle parter, er der ingen
tvivl om.
Grønlandske malere har i mange år
vist deres ansigt og inspireret mange
kunstnere, der har berejst landet.
Udskæringerne i Grønland er højt
vurderede også af samlere i udlandet.
Det kniber med at skaffe materiale
nok til Grønland. Her iNew York —
og naturligvis også andre steder —
kan man købe elefant-elfenben, som
i høj grad ønskes af forskellige kunst-
nere, som hungrer efter noget at ar-
bejde med.
Ingeniør H. Halding, tidligere
Godthåb, er blevet ansat i Danish
Arctic Contractors og skal til sommer
deltage i arbejdet i Sdr. Strømfjord.
Peter Jensen A/s
Ost en gros
Danmarkime imugssuaerniarfit angnerssåt pi-
soKaunerssåtdlo
Danmarks største og ældste ostefirma
Grundlagt 1897 Scandiagade 8, KØBENHAVN SV.
%
15